BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

der kom til udtryk i den langt senere fortolkning hvor »sindssyg anvendes synonymt
med psykotisk, og sindssygdom med psykose«. 1
III. SINDSSYGDOMMENS FREMMEDGØRELSESFIGUR. — Selvom sindssygdommen i tiden
efter asylernes etablering meget ofte havde betydning af det der for nuværende
forbindes med en psykotisk tilstand, eller gennemgående havde en betydning
der tillod at denne tilstand potentielt kunne gøre sig gældende i de fleste
tilfælde af aktuel sindssygdom, så var det i moderne forstand psykotiske ikke
sammenfaldende med den bredere betydning af den sindssygdom der efter
institutionaliseringen af den nosokomielle norm i asyleners behandlingskultur
anvendtes som den sædvanlige generiske betegnelse.
a. En forskel eller en dobbelt mulighed der på sin vis allerede var en mulighed
da von Feuchtersleben i 1845 introducerede betegnelsen »Psychose« som
det navn på “galskaben” i videre betydning (»“Wahnsinn” in der weiteren Bedeutung«)
der skulle understrege at der var tale om de sammensatte tilstande
(»zusammengesetzten Zustände«) i hvilke det psykisk-fysiske vekselspil (»die
psychisch-physische Wechselbeziehung«) i forskellige retninger var ramt af
sygdom, således at individets empiriske personlighed (»die empirische Persönlichkeit
des Individuums«) forekom beskadiget og forrykket—forrykt (»getrübt
(verrückt) erscheint«). I lighed med den beskrevne betydning af sindssygdommen
pegede psykosen i denne tidlige betydning ikke på det samme som afsindighedens
mangel på fornuftig selvbestemmelse, men derimod på en slags personligheds-sygdom
(»Persönlichkeits-Krankheiten«) i den specifikke forstand
at de forskelligartede forstyrrelser i de sjælelige livsytringer som Tryde opregnede
eksempler på angik og anfægtede den sindssyges empiriske personlighed
forstået som den sjæle- og legemlige totalitet af at være menneske (»die
psychisch-physische Totalität des Menschen«) på en sådan måde at individet
syntes at være formørket for eller forrykket fra sin egen person. 2
1 Principbetænkning om tvang i psykiatrien. Afgivet af det af justitsministeriet nedsatte udvalg vedrørende
sindslidendes retsstilling (Bet. 1068/1986), bd. 1, kap. 6: Psykosebegrebet og dets retlige anvendelse,
p. 187. De anførte citater stammer fra C. TRYDE: “De Afsindiges retslige Stilling” (1865), p. 4.
2 Cf. E. von Feuchtersleben: Lehrbuch der ärztlichen Seelenkunde (1845), §121, pp. 262-63. Det
parafraserede citat er manipuleret til lejlighed eftersom netop denne definition ikke anvender betegnelsen
»Psychose«, men en anden neologisme med en senere betydningshistorie, nemlig »Psychopathieen«.
Denne betegnelse (med et mere eller mindre bogstavelig udgangspunkt som en sygdomslidelse
530