BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

over modsætningen til Howitz’ bestemmelse af afsindighedens egentlige særkende
og til den naturhistoriske afgræsning af galskabssygdommes indbyrdes
fællesskab, kan dette moment karakteriseres som åbningen af den historisk anderledes
form for fremmedgørelse som sindssygdommens anvendelse som generisk
betegnelse faldt sammen med og formidlede.
I sin fremmestilling gjorde Tryde af forskellige grunde ikke eksplicit opmærksom
på dette punkt, men det fremgik samtidig implicit med så påfaldende
en selvfølgelighed og så integreret i de andre forhold han valgte at koncertere
sig om at det til en vis grad er tilstrækkeligt at gentage hvad der allerede er
skildret ovenfor. En første indikation af dette forhold fremgår såfremt Trydes
definition af »Afsindighed« som »Forstyrrelser i Menneskets sjælelige Livsyttringer,
forsaavidt de ere betingede af en Hjernesygdom« med Howitz bestemmelse
af »Afsindighed« som »en Indskrænkning af Fornuften eller Fornuftens
Brug formedelst en Sygdom i de materielle Organer for Sjælens Virksomhed«. 1
Forskellen imellem disse definitioner begrænsede sig ikke til en mere utvetydig
hjernepatologisk præcisering af afsindighedens somatiske grundlag: en forskel
der også måtte forekomme mindre betydningsfuld al den stund Howitz uden
for selve definitionsteksten netop satte »Afsindigheds egentlige Væsen i en
Hjernesygdom«. 2 Den principielle forskel med kapital betydning for sindssygdommens
problematisering var derimod at Howitz’ definition udelukkende angik
en indskrænkning i fornuften der på det praktiske område gjorde sig gældende
med manglen på den medvidende evne til at yde fornuftig indflydelse på
sine handlinger. Dermed indskrev afsindighedstilstanden sig på én gang i det
ældgamle spørgsmål om fornuftens foretrukne herredømme over viljen (»fornuftig
Selvbestemmelse«, »arbitrium rationale«) og i den moderne fortolkning
af den psykotiske psykiske sygdom som til eksempel »en indgribende psykisk
abnorm tilstand eller sygdom, kendetegnet ved en ændring af realitetsvurderingen,
et indgreb i patientens muligheder for at opleve og vurdere sin omver-
1 C. TRYDE: “De Afsindiges retslige Stilling” (1865), p. 4; kursiv fjernet. F. G. HOWITZ: “Om Afsindighed
og Tilregnelse…” (1824), §2, p. 2; udstansning fjernet.
2 F. G. HOWITZ: “Om Afsindighed og Tilregnelse” (1824), §3, p. 15.
528