BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

interne forbedringer, allerede i slutningen af 1870erne var at betragte som et
betimeligt fait accompli hvis fordeling ikke længere var en nødvendig genstand
for egentlig diskussion. Desuden havde kritikken en anden karakter i den forstand
det langtfra var de statslige myndigheder præsten søgte at bringe i tale,
men omvendt en bredere offentlighed samt opinionsdannelsen for at nøde dette
publikum til også selv at påtage sig et ansvar for dåresagens udvikling til det
bedre. 1 En væsentlig mulighedsbetingelse for dette arbejdes fremgang, kombineret
med åbningen af et nyt felt for folkelig ansvarlighed, eller ambitionen om
bestemt »omdirigering« af de sociale forpligtelser, blev derfor først at sandsynliggøre
hvordan afstanden imellem de syge og de raske faktisk kunne være kortere
end den der opretholdtes af de almindeligt herskende fordomme. 2 Demonstrationen
af hvordan »de sindssyge dog høre os til«, at de var »af vort Kjød«,
var på denne måde involveret i en velkendt filantropisk gestus der på én gang
appellerende og ansvarspålæggende havde sin adresse på det gryende civilsamfund
hvis fra staten forholdsvis uafhængige bevægelser på én gang præsenterede
sig det oplagte sted for sindslidelsernes aktuelle frembrud og for deres potentielle
forebyggelse. 3
For det andet var Dalhoffs præsentation imidlertid heller ikke den samme
som den der lidt senere i 1890erne kom til syne i det der angiveligt var Danmarks
første større offentlige debat angående psykiatriens autoritet og status. 4
Rettet særligt imod professor i psykiatri og overlæge ved Kommunehospitalets
6. Afdeling Knud Pontoppidan, der selv betegnede kritikken af hans arbejde og
person som resultatet af en »anti-psykiatrisk Bevægelse«, angik denne konflikt
særligt hvem og hvilke professioner der havde mandat til forsvarligt at vurdere
hvorvidt et menneske var sindssygt eller ej — og i bekræftende fald således også
1 Cf. også V. DALHOFF & A. Th. JØRGENSEN: Nicolai Christian Dalhoff: En dansk Filantrop (1943) der
bl.a. skriver at allerede titlen Vore Sindssyge »skulde bidrage til at paakalde Læsernes Følelse af Medansvar«
(p. 32).
2 Om en såkaldt »omdirigering« af de sociale forpligtelser: se K. VILLADSEN: Det sociale arbejdes genealogi:
Om kampen for at gøre fattige og udstødte til frie mennesker (2004), p. 110.
3 Cf. N. C. DALHOFF: Jørgen Balthasar Dalhoff: Et Liv i Arbejde: Efter hans Egne Breve og Optegnelser
Skildret af hans Søn (1915-1916), p. 390. Denne vending imod civilsamfundet hos Dalhoff er i
forbindelse med sindssygdommenes mulige civilisatoriske ætiologi allerede behandlet i KAP. 5.
4 Cf. A. KELSTRUP: Galskab, psykiatri, galebevægelse (1983), pp. 155-60. J. MØLLERHØJ: På Gyngende
Grund (2006), pp. 234-50.
698