BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

for Manien«, og fordi de »ofte meget betydelige somatiske Abnormiteter« der
havde deres rod i den samme tilgrundliggende »pathologiske Tilstand« altid
udviklede sig »på forskjellig Maade i hvert individuelt Tilfælde«, var det der på
den anden side egentligt bandt sygdomsbilledet sammen til en enhed netop
forstyrrelser indenfor de psykiske enemærker der, uden at have direkte berøring
med dømmekraften eller perceptionen, manifesterede sig som begær, attrå
og ønske, instinkt, drift og tilbøjelighed, stræben, lidenskab og tilskyndelse. At
en gruppe af sindssygdomme der primært kom til syne som »Alienationer i
Begjæreevnen«, direkte kontrasteret afsindighedens sædvanlige fremmedgørelse
af forstandsvirksomheden, og forårsaget af en umiddelbart utilgængelig »patologisk
Tilstand« af ren legemlig art, var en der rummede sygelige forstyrrelser
i dette viljes- og driftsmæssige domæne, var for Selmers læsere således nok
et nyt og usædvanligt koncept, men det var i sin henvisning til begæreevnernes
begreb ikke ubegribeligt.
Samtidig var begæreevnernes patologiske felt heller ikke helt ukendt i psykiatrisk
sammenhæng. Både dets indhold og dets modsætning i de intellektuelle
svarede på den ene side nogenlunde til den komplekse sygdomsklasse som
Selmer tidligere havde gengivet som »Moralsk Afsindighed (Forrykthed)« i sin
oversættelse af Prichards bog om sindssygdommene og andre sygelige sjælstilstande
fra 1842, defineret som »en sygelig Forandring af Følelser, Affecter, Tilbøjeligheder
og Drifter, uden at bestemte Illusioner eller forkerte Ideer have
rodfæstet sig i Forstandsevnen«, undertiden endda »i Forbindelse med en
aabenbart uskadt Tilstand af de intellektuelle Evner«. 1 På den anden side var
der imidlertid også tale om et patologisk felt der havde en ældre herkomst end
formuleringen af »moral insanity« som sygdomsklasse, formentlig for første
gang i 1833. 2 Det mindende samtidig om den gruppe af moralsk-psykologiske
lidelser (»des affections morales«) som Pinel med afsæt i sit kliniske arbejde
havde gjort opmærksom på kunne optræde dels på grundlag af lidenskaber
1 J. C. PRICHARD: Sindssygdommene og andre sygelige Sjelstilstande (1842), p. 14.
2 Før sin fremstilling af »Moral insanity« i hovedværket A Treatise on Insanity and other Disorders
Affecting the Mind (1835) havde J. C. Prichard ligeledes introduceret sygdomsklassen i den længere
artikel “Insanity” bragt i J. Forbes, A. Tweedie & J. Conolly: The Cyclopaedia of Practical Medicine
(1833), bd. 2, p. [13]. Uden at være en sygdomsklasse var selve ordsammensætningen imidlertid
også anvendt i tidligere sammenhænge.
639