BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

dette tidpunkt således om 73 afsindige og 274 almisselemmer der genlokaliseredes
i et fra civilisationen afsondret asyl, der dog ikke mødte kravet om at været
konstrueret specielt til formålet. 1
Men »Bedømmelsen af det Culturtrin, paa hvilket Landet staaer med Hensyn
til Humanitetens Indflydelse paa dets offentlige Indretninger« indeholdte i forbindelse
med Skt. Hans imidlertid også sine kritiske momenter. »Patienterne«,
skrev Bergsøe, »have det saa godt og behageligt i Hospitalet, som dets ufuldkomne
Lokaliteter tillader det. En høi Grad af Reenlighed og en human Aand i
den hele Behandling ere Anstalens Lyssider«. Men »Mangel paa tilbørlig
Plads« var på flere måder »derimod dens Skyggeside«. »Hospitalets Udvidelse«,
fortsatte Bersøge derfor, »har stadigen været et Formaal for dets Bestyrelses
Bestræbelse, og derfor er Afdelingen for de Afsindige senere blevet forøget
med to betydelige Bygninger. Imidlertid havde de vanskelige Aar, som fulgte
paa Hospitalets Flytning til Bistrupgaard, en beklagelig Indflydelse paa dets
Udvikling, og medens vel enkelte Forbedringer ere blevne gjennemførte, navnlig
med Hensyn til en bestemtere Adskillelse mellem de Afsindige og Almisselemmerne
end den, der tidligere fandt Sted, og med Hensyn til Inventariesagernes
Beskaffenhed, og en hensigtsmæssigere Administration af Hospitalet,
har dog den offentlige Stemme gjentagende og med Føie og Sagkundskab fordret
en gjennemgribende Reform af Hospitalet. Isærdeleshed har man forlangt
dets fuldstændige Adskillelse fra Kjøbenhavn Fattigvæsen, og klaget over de
Ulemper, der følge af at Hospitalet bestvres efter de almindelige Principer for
Fattigvæsenet. Siden Aaret 1830 har denne Gjensiand været under Regjeringens
Overveielse uden at noget Resultat endnu er fremkommet; men paa den
anden Side ogsaa uden at Haabet om tilsidst at komme til et saadant er opgivet«.
2 Hvor Skt. Hans senere overgik til en selvstændig administration under
Københavns Kommune i 1860 der fjernede det fra fattigsystemet, vedblev det
imidlertid med alene at fungere som hospital for hovedstadens befolkning og
blev aldrig som de andre anstalter i landet et statshospital. 3
1 Cf. C. A. GAD: Sanct Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse (1866), p. 7.
2 A. F. BERGSØE: Den danske Stats Statistik (1853), bd. 4, pp. 120-21; pp. 119-20.
3 Cf. C. A. GAD: Sanct Hans Hospital og Claudi Rossets Stiftelse (1866), p. 20. DEN ALM. DANSKE
LÆGEFORENINGS HYGIEJNEKOMITÉ (ed.): Lidt om Behandling af Sindssygdomme i Danmark (1942), pp.
13-15.
446