BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

så blevet præsenteret indenfor rammerne af den anden kategori af ytringer der
pegede på en gradvis omtydning af melankoliens og maniens sygdomme, og i
1862 havde Ugeskrift for Læger således under titlen “Om Sindssygdommenes
Inddeling” bragt en uddragsvis oversættelse af et foredrag af Jules Falret fra
året forinden. I dette foredrag, der selv udgjorde en del af en længere debat
imellem medlemmerne af i Société médico-psychologique i Paris, behandlede
Falret blandt andet en række af de »flere forskjellige sygelige Fremgange« som
den melankolske sygdomsgruppe almindeligvis tænktes at indeholde og anførte
i den forbindelse: »I den stærkest udtalte Form af Melancholien sees de Syge
fortabte i en fuldstændig legemlig og aandelig Ubevægelighed, hele Dagen
igjennem tale de ikke et Ord, vise ikke Spor af Virksomhed, sidde med sænket
Hoved og et stivt Blik, der er rettet mod Jorden. Huden er tør, Blodløbet langsomt,
Lemmerne blaae og kolde, Spyttet flyder ud af Munden, og Exkretionerne
ere ofte uvilkaarlige; enhver Opfattelse synes langsom, Forestillinger og Tanker
borte og en almindelig Ligegyldighed indtraadt, der kan stige til en saa fuldstændig
Sløvhed, at man tilsyneladende med Ret har kunnet antage de høieste
Grader af denne Tilstand for en virkelig Aandssløvhed, en erhvervet Idioti«.
»Mellem den tilsyneladende og virkelige Aandssløvhed«, fremhævede Falret
imidlertid og pegede på det samme forhold som Steenberg havde iagttaget,
»har man egenlig kun kunnet finde en eneste adskillende Særegenhed, og denne
er mere hentet fra Oplysninger, som de, der ere helbredede, give, end fra en
ligefrem Iagttagelse under selve Sygdommen; man har nemlig sagt, at Melancholikere,
der afgive Billedet af Aandssløve, i Virkeligheden leve under Trykket
af saa pinlige Vrangforestillinger, saa skrækkelige Hallucinationer, at de gjøres
fuldkommen ubevægelige og ligesom forstenes; omend deres Forestillingsløb er
meget langsommere end i sund Tilstand, saa skal det dog ikke fuldstændigt være
standset«. 1
Udover at tegne billedet af en alvorlig melankoli »hvor Forestillinger om
Tab, Forfølgelse, Brøde, Frygt og Mistillid« ikke bare var »fremherskende«,
men tilsyneladende også det egentligt kendetegnede eller samlende i sygdoms-
1 [Anonym:] “Jules Falret: “Om Sindssygdommenes Inddeling””, Ugeskrift for læger (1862), pp.
97-98. Cf. J. Falret “Discussion sur les classifications de la folie”, Annales medico-psychologiques,
3:8 (1861): 145-71.
595