BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

enter stammede fra Slesvig (50%) og 86 fra Holsten (38%). 1 Blandt andet af
denne grund havde Selmer, allerede længe inden disse landsdele som følge af
begivenhederne i 1864 kom under endelig preussisk indflydelse, noteret sig:
»Vi Danske tør neppe tilregne os Æren for det slesvigske Hospital, der fornemmelig
afbenyttes af Hertugdømmerne, og hvis talentfulde Overlæge, Professor
Jessen, dels har sin Dannelse fra Tydskland, og dels ved sin fortjenstfulde
Forfattervirksomhed har viist, at han mere hører Tydskland end Danmark
til«. 2 Dette forhold understredes endvidere af en flere gange fremført kritik af
vanskeligheden ved at begå sig på det danske sprog i den slesvigske anstalt: en
omstændighed som selv Grundtvig fandt grund og lejlighed til at anholde. 3 Ligesom
hertugdømmerne tilhørte den norm som Slesvig repræsenterede til dels
en anden verden.
I kongeriget skulle der således gå en tid før der etableredes institutioner der
som den slesvigske var bygget alene for de afsindige og som henhørende direkte
under en til anstalten fast tilknyttet lægelig autoritet havde til formål at virke
med henblik såvel på deres forplejning som deres helbredelse. Dette blev i og
for sig først tilfældet: dels med etableringen i 1852 af Helbredelsesanstalten for
Sindssyge i Nørrejylland, også kaldet Jydske Asyl, der beliggende udenfor Aarhus
til at begynde med havde plads til 130 helbredelige patienter og stod under
Selmers lægelige ledelse; dels med den lidt senere åbning i 1857 af Helbredelsesanstalten
for Sindssyge i Østifterne med undtagelse af København, også kaldet
Oringe efter halvøen hvorpå den lå udenfor Vordingborg, med plads til 120
helbredelige afsindige og Jensen som første overlæge; samt med reorganiseringen
i 1860 af St. Hans Hospital på den ombyggede Bistrupsgaard udenfor Roskilde
som på dette tidspunkt husede omtrent 440 både helbredelige og uhel-
1 Cf. A. C. GUDME: Schleswig-Holstein. Eine statistisch-geographisch-topgraphische Darstellung
dieser Herzogthümer, nach gedruckten und ungedruckten Quellen (1833), bd. 1, §153, p. 395. De sidste
12 af de indlagte i Slesvig i perioden 1820-1825 stammede fra Lauenburg (3 ptt.) og udenfor hertugdømmerne
henholdsvis fra Hamburg (7 ptt.), Sverige (1pt.) og Livornia eller Liefland (1 pt.). Cf. også P.
W. Jessen: “Aerztliche Erfahrungen in der Irrenanstalt bei Schleswig” (1838) der beretter om lignende
geografiske patentfordelinger i de efterfølgende år.
2 H. SELMER: Om Psychiatriens Tilstand i Danmark (1841), p. 6.
3 N. F. S. GRUNDTVIG: “Planen til det danske Monarkies Ordning”, Danskeren, 4:23 (1851): 353-
368; pp. 360-61.
434