BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Netop denne dispositionsmodel, med sin slutningsrække fra stemning til
tænkning og selvbevidsthed, kunne Lange ikke acceptere. Han kaldte den
»vidtløftig« og »forfejlet« fordi der ikke kan være tale om sygdommens »Mekanisme«
— »hvor der endnu kun i Virkeligheden er Tale om en formel Redegørelse
for dens ydre, symptomatiske Udtryksmaade«. Hos Lange var det
hæmningen der dannede melankoliens »væsentlige Substrat«. 1
Derfor var hæmningen og stemningen heller ikke koordinerede som hos
Steenberg. Tværtimod: »Den melankolske Stemning er ikke forbundet med,
men den er begrundet i Hæmning i Tankeflugten og Viljesimpulsen — saaledes
synes mig Sætningen naturligt at maatte lyde. Grunden maa dog søges i Organet
selv; en Hæmning i dettes Processer er ganske simpelt et Fænomen, der
søger sin Forklaring ad fysiologisk og pathologisk Vej; de dybsindige Tankekombinationer
om primære Forstyrrelser i Stemningslivets Sfære og derfra udgaaende
retrograde Overgreb — gennem sygeligt farvede Slutningsprocesser —
over paa Erkendelsens Omraade, kan dog aldrig blive andet end hypothetiske
Forklaringsforsøg eller rene Fantasier over Lidelsens ydre Symptomer«. 2
Hos Lange hed det derfor også: »Hvilket Menneske har ikke af egen Erfaring
kendt den “sørgmodige Forstemning”, der udvikler sig paa Basis af den hæmmede
Tankeflugt? Naar et psychisk, til dels ogsaa et legemligt, Arbejde ikke vil
gaa fra Haanden, naar Tankerne arbejde uden at komme af Stedet, naar de bevæge
sig i Kreds uden at være i Stand til at fortsætte den en Gang begyndte
Tankegang, naar de i Mangel af at kunne flytte sig paa naturlig Maade fra Punkt
til Punkt efter Fladen, bore sig dybere og dybere ned mod Bunden uden dog at
kunne uddybe Jorden, hvem kender saa ikke den pinlige “sørgmodige Forstemning”,
der for Individets Vedkommende resulterer deraf? Saa kommer ved
en formel logisk Overgang Mishaget med sig selv; man ransager sine egne muligvis
til Grund liggende Tankegange eller Handlinger, man graver sig ned i sit
eget Væsen, det hvortil man just paa Grund af Hæmningen i Øjeblikket er
uhjælpeligt stavnsbundet; man skærper sit Blik for ethvert Fund, der kan tages
und ein Maass der Erscheinung von Stupor in die Melancholie hineinträgt. Die Aeusserungen des
Manischen waren Grössenwahn, die des Melancholischen sind dagegen Kleinheitswahn zu nennen«
(p. 4).
1 Fr. LANGE: De vigtigste Sindssygdomsgrupper i kort Omrids (1894), p. 22.
2 Fr. LANGE: De vigtigste Sindssygdomsgrupper i kort Omrids (1894), p. 22-23.
795