BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

tiel afsindighed og en sindsbevægelse af vedmodig og undertrykkende art (»caractérisée
par un délire partiel et une passion triste et oppressive«). 1
FIGUR 6.20.
Sygdomsklassifikation hos Pinel, Esquirol og Gøricke: Forskelle og ligheder.
Pinel (1809) Esquirol (1838) Gøricke (1832-1861)
Mélancolie
FOLIE AVEC
DELIRE PARTIELLE
(Mélancolie des
modernes; monomanie en
sens large):
Monomanie propre monomania
Lypémanie
(Mélancolie des
anciens)
613
melancholia
Manie FOLIE AVEC
DELIRE UNIVERSELLE
Manie mania
Démence Démence dementia
Idiotisme Idiotie fatuitas
Set i forhold til Pinels beskrivelse af »mélancolie« som en klinisk sygdomsart
og i forhold til de naturhistoriske bestemmelser der trods deres anderledes
nosologiske udgangspunkt alligevel havde sat deres præg på denne beskrivelse,
var der med Esquirols opdeling af »monomanie propre« overfor »lypémanie«
(»mélancolie des anciens«), begge dele indenfor rammerne af det der i overensstemmelse
med den naturhistoriske problematisering kunne kaldes »folie
avec délire partielle« (»mélancolie des modernes«, »monomanie en sens
large«), tale om en hændelse i historien om melankoliens begrebsindhold. Det
der kendetegnede denne hændelse var ikke et opgør med det som i den naturhistoriske
nosologi og i vid udstrækning også hos Pinel udgjorde melankoliens
primære artskendetegn og gjorde sig gældende som et partielt afsind angående
en enkelt emnekreds. Hos Esquirol var tilstedeværelsen af denne begrænsede
form for galskab derimod en nødvendig betingelse for »lypémanie« begrebet
som en fuldgyldig sygdomstilstand; var galskaben slet ikke til stede, kunne der
på en ene side ikke være tale om melankoli, men højst om dyb sorg eller almindelig
tristesse; og var galskaben på den anden side mere omfattende og angik
talrige emner på én gang, måtte det dreje sig om enten »manie«, »démence«
1 E. Esquirol: “MÉLANCOLIE” (1819), p. 150.