BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

nogle indledende implikationer der måske mere hørte til forudsætningerne for
stemningssygdommenes beskrivelse end til beskrivelserne i sig selv.
I Flindts modstilling af »associationspåskyndelsen« og »associationshæmningen«,
begge lokaliseret indenfor tænkningens aktive eller psykosensorielle
spfære, fremgik det således for det første at den stemningsmæssiggørelse som
melankolien og manien blev genstand for i slutningen at det 19. århundrede
ikke samtidig måtte indebære at sygdommene ophørte med at have berøring
med andre fakulteter end følelsen. 1 Af modstillingen fremgik det derimod at
den modificerede fakultetspsykologi tillod at identificere elementærforstyrrelser
i de maniske og melankolske syndromer der uden at præsentere afsindighed
alligevel angik erkendelseslivet.
»Associationspåskyndelse, forhastet association, (hyperassociation)«,
skrev Flindt, »betegner en vis lettelse i de associative processer og en deraf følgende
påskyndelse af forestillingsforløbet«. »I de letteste grader fremtræder
denne forstyrrelse som en forøget tankevirksomhed, en forhöjet combinationsevne
og en frodig indbildningskraft, der fører til dannelsen af påfaldende
domme, skarpe slutninger, vittighed, fin spot o. s. v.« »Stiger den forhastede
association til höjere grader, få vi den egentlige idéflugt (forestillingsflugten,
den maniacalske idéflugt). Også her iagttage vi en sygelig forøget forestillingsdannelse,
et enormt påskyndet forestillingsforløb; men ethvert skin af sundhed
er forsvunden«. »Aldrig så snart har én forestilling (iagttagelse eller reflexion)
passeret bevidsthedens synspunkt, för en hærskare af andre kun til dels og ganske
overfladisk med den sammenhængende forestillinger følge efter. Disse enkelte
forestillinger, der med svimlende hast føres frem for bevidstheden, kunne
umulig göre sig gældende efter hele deres omfang; kun enkelte elementer af
dem opfattes i flugten, og der opstår en stærk forvirring i hele forestillingslivet
(incohærens)«. 1 — Som en almenpsykopatologisk elementærforstyrrelse kunne
den til idéflugt forøgede associationspåskyndelse principielt gøre sig gældende i
en række forskellige sygdomme; der var således tale om et erkendelsesmæssigt
sygeligt symptom der havde skematikkens generelle udgangspunkt; men for
den kliniske psykiatri var forstyrrelsen ifølge Flindt (eller ifølge Emningshaus
1 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers (1885), pp. 33-37.
1 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers (1885), pp. 33, 33, 34.
748