BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

samme gjorde ifølge sine samtidige fremstillinger for så vidt også frenalgien,
hvilken Friedenreich i det der lignende en rekapitulation over melankoliens
almindelige bestemmelse i de sidste årtier af det 19. århundrede heller ikke adskilte
fra men anførte som et andet navn for den sygeligt »sørgmodige Forstemning«.
Angsten, den spontane psykiske smerte og forstemningen syntes i
forbindelse med melankolien som en stemningssygdom at være sider af den
samme sag, samtidig med at de hver især bragte forskellige aspekter af erfaringen
af denne sag til udtryk.
§43. Stemning og hæmning. Nogle kliniske sygehistorier.
For at se på hvilken måde »Hæmningen«, det tredje af de elementer som Friedenreich
stillede op som de centrale i det melankolske tilstandsbillede, udgjorde
en bestemt gentolkning af asteniens veletablerede formindskelse af virkekraften
i denne sygdoms historie, er det oplysende først at betragte denne omtydning
i lyset af en række af de yderligere somatiske temaer der har været
knyttet til melankolien som erfaringssygdom. Som det vil fremgå, var der således
i hæmningens psykopatologi indeholdt en bestemt relation imellem det ydre
og det indre som hverken fandtes i det almindelige billede af »Depression«
som »Astheni«, i de somatiske symptomer hvis tilstedeværelse i høj grad tjente
det formål at bekræfte at der var tale om hjernepatologi, eller i den ældre fysiognomiske
problematisering som også havde hørt til melankoliens historie tidligt
i det 19. århundrede. I takt med stemningsmæssiggørelsen af melankolien
som en erfaringssygdom blev hæmningen således et modbillede til den ydre
betragtning som fysiognomikken havde været organiseret efter. Hæmningen
blev i modsætning hertil det indre patologiske princip der enten var koordineret
med forstemningserfaringen eller muligvis endda kunne forklare denne indefra.
788