BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

nalvæsenet, gjælder altsaa ogsaa for dem, ligesaa vist som andre uhelbredelige
Syge have Krav paa Foranstaltninger, der stemme overens med Lægevidenskabens
Grundsætninger«. At der imidlertid alene var tale om en delvis opløsning
af demarkationslinjen, og at det netop drejede sig en på én gang relativt forbunden
og relativt adskilt anstaltstype, havde endelig at gøre med en række
praktiske forhold som kunne være »til Hindre for den egentlige Daarebehandling«.
Eksempelvis at »de Uhelbredelige« i dåreanstalter der ikke ejede muligheden
for at gennemføre sondringen imellem de to grupper risikerede at »optage
Pladsen for de Helbredelige«; men også at »Beskjæftigelsen med hine
spilder Lægen den Tid, han skulde anvende paa disse«; eller at de uhelbredeliges
særlige tilstand ofte kunne bevirke »en Overbærenhed med Unoder o. s. v.,
som ved Exemplets Magt kan afstedkomme mange Ulemper for de Helbredelige,
og gjøre det vanskeligere, at føre disse fremad«. Kort: »det indre Liv i Anstalten
kommer til at lide flere Henseender«. 1
c) Det var den med tiden også praktiske og materielle gentagelse af det relative
forbindelsessystems rigtighed der gjorde at Hübertz implicitte gestaltning
af melankolien og manien som både epidemiologiens og anstaltspsykiatriens
enestående behandlingsgenstande kun blev en halv sandhed. Kun i indledningsvise
overgangsperioder var Jydske Asyl (9 år) og Oringe (14 år) tilnærmelsesvist
rene helbredelsesanstalter – og tilnærmelsesvist fordi asylerne også
længe før de respektive udvidelser med nye tilbygninger og selvstændige anlæg
indoptog uhelbredelige patienter iblandt de kurable. 2 Skt. Hans Hospital havde
fra begyndelsen på Bistrupgaard i 1813 haft både helbredelige og uhelbredelige
blandt sine patienter, men reorganiseredes med opførelsen af det nye Kurhus
for Helbredelige i 1860 ligeledes under hensyn til forbindelsessystemet. 3 Det
1 H. SELMER: Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets Indretning (1846), p. 89; pp. 89-
90.
2 Cf. e.g. H. SELMER: “Beretning om den jydske Helbredelses Anstalt for Sindssyge for 1855”, Bibliothek
for Læger (1856): 153-70. Hans Peter JENSEN: “Østifternes Sindssygeanstalt i 1860”, Bibliothek
for Læger (1861): 124-36.
3 Cf. “Medicinalvæsenet vedkommende Bekjendtgjørelser for Aaret 1822”, Bibliothek for Læger, 2
(1822): 179-93. Her berettes det i afsnittet “Skt. Hans Hospital” (pp. 192-193) at Sygehospitalet ved
begyndelsen af 1821 husede »tvende Klasse, de curable og de incurable Afsindige«, med et antal på
henholdsvis 62 (32 + 30) og 76 (42 + 25) patienter; af den første klasse var i løbet af året 40
(12 + 28) »helbredet og udskrevet«, imens den eneste forskel i den inkurable klasse var at 4 patien-
483