BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

tilstande indenfor det samlede hele der i asylet kom til at gå under navnet
sindssygdom.
*
§24. Den epidemiologiske afsindighed som samfundsproblem. Stedet: imod
fremmedgørelsens civilisatoriske fællesskab i sygdommens almene kategori.
At Hübertz på epidemiologisk vis rettede opmærksomheden mod et bestemt
udsnit af samfundets samlede antal af afsindige havde en række implikationer
af væsentlig betydning både for den afsindighed som i Danmark skulle blive
genstand for den psykiatriske praksis og for den behandlingskultur hvori denne
praksis skulle finde sted, og derfor også for problematiseringen af melankolien
og manien. Flere af disse implikationer pegede på forhold som Hübertz eksplicit
havde til fælles med andre af de forfattere der i tiden ytrede sig om den generelle
udvikling der efterhånden også Danmark i skulle gøre »Sindssygevæsenet
til et Medicinalanliggende« i forlængelse af opbygningen af »hensigtsmæssige
Anordninger og mønsterværdige Anstalter«. 1 Andre af implikationerne var
mere implicitte i deres fremtoning, men gjorde sig ikke desto mindre bredt
gældende og kom til at repræsentere en række sjældent tematiserede forudsætninger
for sindssygdommens koncept som det begyndte at træde frem i anden
halvdel af det 19 århundrede.
a) En første og allerede skitseret implikation af Hübertz’ arbejde havde at
gøre både med karakteren af og vurderingen af den afsindighed der trådte i
centrum for opmærksomhed i forlængelse af den epidemiologiske problematiseringsform:
især havde implikationen at gøre med introduktionen af en anderledes
fremtidsudsigt og et perspektiv der på en ny måde inddrog det samfundsmæssige
i bred forstand.
Med epidemiologien blev der i kort form tale om en afsindighed der var forlenet
med tid og sted, eller med en anderledes anskueliggjort geografi og konkretiseret
kronologi, en afsindighed som havde en allerede sonderet lokalisering
og status der hørte til i det totale nationale samfundslegeme og samfunds-
1 O. R. Aa. Sandberg: “Den psychiatriske Klinik”, Forhandlinger ved De skandinaviske
Naturforskeres tiende Møde i Christania fra den 4de til den 10de Juli 1868, 10 (1869): 328-36; p. 329.
487