BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Kant, om end fra et filosofisk antropologisk eller rent psykologisk synspunkt,
den skildrede synekdotiske figur i den naturhistoriske nosologi idet han på den
ene side alternativt betegnede gemytsforstyrrelserne som »Manie« og på den
anden side under grillesygdommene, hvilke som klasse også kaldtes »Hypokondrie«,
indregnede »melancholia« som selve grænsen ind til den egentlige
forstyrrelse af erkendelsesevnen. Efter den egentlige »Hypocondrie som Indbildning
om coporligt Onde« og »Lunens pludselige Afvexling (raptus)« var
melankoli eller »Tungsindighed« (»Tiefsinnigkeit«) således netop den
grillesygdom der i form af »en blot Tanke [bloßer Wahn] om Elendighed, som
den Tungsindige skaber sig selv« »vel endnu ikke [er] egentlig Gemytsforstyrrelse
[Gemuthsstürung], men kan dog føre derhen«. — Det der kom til at få
betydning i psykiatrisk sammenhæng var derimod dels den tredeling af sjælelivets
forskellige ytringsregistre som den filosofiske fakultetspsykologi til at begynde
med ikke selv bragte i forbindelse med psykisk sygdom i en bredere forstand,
dels den autonomisering af hvert af de tre områder som i den ovenfor
skitserede forstand kunne få hvert af dem til at stå frem i den form for selvstændighed
som synes at sætte sig et uomgængeligt historisk skel i forståelsen
af mennesket og i mennesket forståelse af sig selv. 1
Væsentligt var det derfor at den »Sindssygdom« som ifølge Dalhoff var til
stede for så vidt som den psykiske virksomhed på et hjernepatologisk grundlag
udsat for forstyrrelse »på Følelses-, Forstands-, og Viljeslivets Omraade« på én
gang syntes at sætte et skel i forhold til og alligevel at lægge sig i forlængelse af
den »Gemytssygdommes Klasse«, kendetegnet primært ved »Abnormiteter i
Begjæreevnen«, »uden dog at udelukke samtidige Aberrationer af Forstandsvirksomheden«,
som overlæge Selmer havde indført i sine årsberetninger fra
Jydske Asyl i 1850erne. 2 Til forskel fra en sygdom der hovedsagligt angik begæreevnen
der som tidligere skildret kunne have karakter af »en sygelig Forandring
af Følelser, Affecter, Tilbøjeligheder og Drifter, uden at bestemte Illusio-
1 Cf. e.g. W. M. Reddy: “Historical Research on the Self and Emotions”, Emotion Review, 1 (2009):
302-15. R. Smith: “The history of psychological categories”, Studies in History and Philosophy of Science,
36:1 (2005): 55-94.
2 N.C. DALHOFF: Vore Sindssyge (1879), p. 6. H. SELMER: “Om Manien. (Efter Jacobi: Die Hauptformen
der Seelenstörungen in ihren Beziehungen zur Heilkunde. Erster Band. Leipsig 1844)”, Ugeskrift
for Læger, 2. Rk. Bd. 2. (1845): 49-76, 81-91; p. 51.
718