BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

det legemlige og i det sjælelige, — Sindet er jo lige nøje forbundet med begge
disse modsatte Sider i vort Væsen — og at Stemningen, ligesom f. Eks. Trykmaaleren
paa en Dampmaskine, bestandig viser det øjeblikkelige Udslag af
denne Undersøgelse: højt eller lavt, godt eller slet; — naar da Sindet er sygt,
dets Redskab i Uorden, eller dets Forbindelser paa noget Punkt afbrudte, saa
ogsaa Udslaget blive falsk. Ved Tungsind vil Viseren al den Tid pege paa: slet,
slet! hos den afsindige derimod paa: godt, ypperligt! Deraf maa da følge, i det
første Tilfælde en almindelig Undervurdering, Mismod, Angst, Ubestemthed og
Viljesløshed, i det andet Tilfælde Selvfølelse og Selvtillid, Glæde, Haab, Livlighed
og Virkelyst«. 1
a) Med afsæt i Dalhoffs analogi lod en første modspejling imellem afsind og
tungsind sig især lokalisere på psyko-motilitetens område: det vil sige de
forskellige former for virksomhed eller blot bevægelighed der syntes at knytte
sig karakteristisk såvel til stemnings- og sindstilstandenes som til sindssygdommenes
forskellige udtryk og ytringer, inklusive både de områder som principielt
kunne lade sig styre af bevidstheden (e.g. »egenlige Viljeshandlinger«,
»etisk og uetisk Opførsel«) og de områder der ikke umiddelbart lod
sig kontrollere (e.g. »Refleksbestemmelser«, »Driftstilskyndelser«). 2 Det
var på den ene side netop denne gruppe af psykomotoriske tegn og symptomer
der karakteriserede det sygdomstilfælde som Dalhoffs fiktive Læser og Forfatter
stiftede bekendtskab med på deres færd igennem Skt. Hans Hospital: ikke
alene hvad angår det dansende, det snakkende og det fjantende, men ligeledes
det usømmelige, det heftige og ikke mindst det gesjæftige. Og det var på den
anden side frem for alt psykomotilitetens ytringer der trådte frem i den kortfattede
sygehistorie som overlæge Fr. Lange i 1894 bragte under overskriften
»Mani med løftet Stemning og motorisk Bevægelsestrang«, med henvisning til
en ung, ugift kvinde med »et habituelt tungt Sind« og en del »Nervøsitet« i
1 N.C. DALLHOF: Vore Sindssyge (1879), pp. 19-20. Den hydrauliske referenceramme tilhørte på
dette tidspunkt mere nervesvækkelsernes termodynamiske problematisering end sindssygdommenes:
Cf. R. JOHNSEN: The Greath Health of Melancholy: Pathologies of Performativity (2009).
2 Cf. K. KROMAN: Grundtræk af Sjælelæren med et Omrids af Tænkelæren (1889). pp. 114-133. En
tidlig, systematisk fremstilling af motiliteten findes i L.W. SALOMONSEN: “Bidrag til Nervefysiologi og
Pathologi", Bibliothek for Læger, V.14 (1867): 129-80; cf. spec. pp. 129-45. Cf. også E. BLEULER: Naturgeschichte
der Seele und ihres Bewusstwerdens: Eine Elementarpsychologie (1921), pp. 281-82.
812