BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

mulige relation imellem klassifikationens sindssygdomme og den række af
spredte ytringer angående manien og melankolien der forelå i dansk sammenhæng
i tiden op imod standardiseringstidspunktet. Det er i et forsøg på at imødegå
problemet med denne mangel på væsentlig information at kapitlets anden
hovedafdeling [§§30-33] bevæger sig tilbage i tiden for med afsæt i en række af
enten kasserede eller kun proponerede klassifikationssystemer henhørende til
en tidligere praksis på de danske asyler at gøre sig nogle hypoteser om hvilken
betydning og hvilken indbyrdes relation manien og melankolien også i den senere
anstaltsstatistik kunne have haft.
Som den samlede fremstilling ad en række forskellige og ikke umiddelbart
fortløbende stationer vil vise, er det sandsynligt at der indenfor den anstaltsstatistiske
problematisering, også selvom den vedvarende syntes enten at anvende
eller at vende tilbage til en sygdomsklassifikation der var mere eller mindre lig
den autoritative skabelon som Pinel i sin tid havde opstillet efter kliniske forudsætninger,
alligevel foregik en gensidig omtydning af manien og melankolien
i henhold til den såkaldte »Gemytssygdommes Klasse«. 1 Med denne klasse af
sindssygdomme, der primært og definerende karakteriserede sig ved »Abnormiteter
i Begjæreevnen«, men »uden dog at udelukke samtidige Aberrationer
af Forstandsvirksomheden«, ville referenterne for årsberetningers sygdomsinddeling
ikke længere være som de »maniaci« der i 1825 defineredes som
»saadanne Sindssvage, der lide af en almindelig langvarig Forstyrrelse i alle
Forstandens Handlinger, forbunden med en mere eller mindre Heftighed, Vrede
eller periodisk Raseri«, og heller ikke som de »melancholici« der ligeledes i
overensstemmelse med Pinel bestemtes som »saadanne, der plages af fixe Idéer
eller lide af en partiel Sindsforvirring udelukkende henvendt paa en eneste
Gjenstand eller paa en særdeles Række af Gjenstande, udenfor hvilken Fornuften
synes mere eller mere sund«. 1 Som mulige gemytsygdomme ville reference-
1 H. SELMER: “Om Manien. (Efter Jacobi: Die Hauptformen der Seelenstörungen in ihren Beziehungen
zur Heilkunde. Erster Band. Leipsig 1844)”, Ugeskrift for Læger, 2. Rk. Bd. 2. (1845): 49-76,
81-91; p. 51.
1 Under samlebegrebet ”Sindssvage” definerede den norske læge Holst i “Om antallet af Sindssvage,
Blinde og Døvstumme i Norge i 1834”, Norsk Magasin for Lægevidenskab, 1:10 (1835), atter i overensstemmelse
med Pinels kliniske afgræsninger, dementes som »saadanne, der lide af en almindelig
Svækkelse i eller Ophævelse af de intellectuelle Evner og altsaa oprindelig have besiddet disse, endog
paa sædvanlig Maade udviklede« og idtiotæ som »saadanne, der lide af en medfødt større eller mindre
560