BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

subjektive Tilstand ikke overvejende beherskes af Sygdommens Lidelse, er et
Spørgsmaal, som det altid har forekommet mig umuligt at besvare ad den objektive
Iagttagelses Vej, og som paa den anden Side ingen Syg, der fra denne
Tilstand er vendt tilbage til det normale Livs Forhold, har kunnet give mig Oplysning
om; theoretisk kunde man jo vente, at han følte sig som vendende tilbage
fra »de Saliges Boliger«, hvor i en renere Luft al jordisk Tyngsel og Tvang
var kastet af; men af de meget uklare Udtalelser, jeg har været i Stand til at
samle, ser det ganske vist ikke saaledes ud«. 1
Nogenlunde den samme erfaring havde Dalhoff tilsyneladende haft. Efter at
havde beskrevet den maniske sygdomsadfærd som den unge pige havde præsenteret
nogle måneder forinden, spurgte Forfatteren i Bistrup således Læseren:
»Naar du nu«, fortsætter han, »sammenligner hendes Tilstand den Gang
efter denne Beskrivelse — og du tvivler jo ikke paa, at den er sand? — og hendes
Tilstand nu, kan du saa ikke tro paa, at hun virkelig er helbredet, som naar nogen
er kommet sig af Tyfus? Og du skulde høre hende selv; hun veed godt, at
hun har været syg — og det er et godt Tegn — om hun end ikke husker alt, hvad
hun har gjort under Sygdommen, eller just veed, hvor Syg hun har været; men
nu veed hun, at hun er rask, og hun velsigner dette Sted og den Mand, som
hun næst Gud har at takke derfor«. 2
§48. Vanviddets stemningsmæssiggørelse i maniens spejling i melankolien.
En sidste spejling skal her berøres der vedrører den afsindigheds- eller galskabstilstand
som både gemytsygdommenes ældre model og især den psykopatologiske
stemningskategori i løbet af anden halvdel af det 19. århundrede havde
relegeret fra den overleverede rolle som bestemmende for melankolien som
den delvise og manien som den fuldstændige fremmedgørelse i galskabens
1 Fr. LANGE: De vigtigste Sindssygdomsgrupper (1894), p. 38. »Men, saa maa man ogsaa huske
paa, at der mellem Sygdommens Kulmination og Normaltilstanden ligger en kortere eller længere
Overgangsperiode, hvor Organismen maaske i høj Grad har maattet bøde for sin løsslupne Eventyrfart,
og som muligvis ganske har udslettet Mindet om denne af dens Bevidsthed« (p. 38).
2 N.C. DALHOFF: Bistrup (1881), p. 15.
831