BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

han gjorde endnu en af Esquirols opfordringer til motto for sit arbejde: »Det er
først«, oversatte Hübertz denne fordring og begrundelse for det epidemiologiske
arbejde, »naar man nøjagtig har fastslaaet det Antal af Sindssyge der findes
i hvert Land og i hvert Distrikt, naar den enkeltes og dets heles Trang er bestemt
præciseret at, naar de lokale og de offentlige Hjælpekilder er vel kendte,
med et Ord, det er først, naar man dristigt har sonderet dette Samfunds-Saar i
dets fulde Udstrækning, at man kan have Lov til at angive Midler til at afhjælpe
Nøden. Da først kan man love virksom Hjælp mod en Skade, der truer de i Civilisation
videst fremskredne Nationer«. 1
Ligesom hos Bergsøe i Den danske Stats Statistik var der hos Hübertz således
tale om et statistisk arbejde med visse normative implikationer og ikke kun
om en numerisk optegnelse over en bestemt befolkningsgruppe; men hos lægen
var der imidlertid også tale om en normativitet der havde et anderledes specifikt
sigte end det der hos statsstatistikkeren tillod at underbygge den kritiske
attitude overfor det eksisterende dårevæsen som et problematisk eller utidssvarende
element iblandt nationens forskellige statsforvaltningsforhold. De to
fremlæggelser af tal og optællinger med relevans for de afsindige i dansk sammenhæng
havde dermed noget til fælles, samtidig med at den epidemiologiske
problematisering lagde noget til dette arbejde der ikke fandtes i den rent statistiske
og noget som heller ikke begrænsede sig til den tilhørende kritiske forhåbning
hos Bergsøe.
Forskellen imellem de to foreskrivende implikationer skyldtes derfor ikke
hovedsagligt at Bergsøe og Hübertz tog udgangspunkt i forskelligt statistisk
materiale. Hvor Hübertz byggede sit arbejde på ovennævnte optælling der med
hjælp fra magistraterne i byerne og præsterne på landet gennemførtes første
gang 1. juli 1847, benyttede Bergsøe sig af de oplysninger angående »de Sindssvages
og Afsindiges Antal i de forskjellige Distrikter, samt deres Kjøn, Alder og
Fødested, og om i hvor lang en Tid Fornuftens Fulde Brug havde været dem
berøvet«, der var indhentet som et led i den femte af de store folketællinger der
1. februar 1845 som den første af slagsen supplerede angivelsen af adresse,
1 J. R. HÜBERTZ: “Et Bidrag til Daarevæsenets Statistik i Danmark”, Dansk Ugeskrift for alle
Stænder, 2. Rk. 42, 43, 44 (1843), p. 34. Cf. E. Esquirol: Des établissements consacrés aux aliénés en
France, et des moyens d’améliorer le sort de ces infortunés [1818], p. 64. Cf. H. HELWEG: Sindssygevæsenets
Udvikling i Danmark (1915), p. 81.
453