15.07.2013 Views

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

han gjorde endnu en af Esquirols opfordringer til motto for sit arbejde: »Det er

først«, oversatte Hübertz denne fordring og begrundelse for det epidemiologiske

arbejde, »naar man nøjagtig har fastslaaet det Antal af Sindssyge der findes

i hvert Land og i hvert Distrikt, naar den enkeltes og dets heles Trang er bestemt

præciseret at, naar de lokale og de offentlige Hjælpekilder er vel kendte,

med et Ord, det er først, naar man dristigt har sonderet dette Samfunds-Saar i

dets fulde Udstrækning, at man kan have Lov til at angive Midler til at afhjælpe

Nøden. Da først kan man love virksom Hjælp mod en Skade, der truer de i Civilisation

videst fremskredne Nationer«. 1

Ligesom hos Bergsøe i Den danske Stats Statistik var der hos Hübertz således

tale om et statistisk arbejde med visse normative implikationer og ikke kun

om en numerisk optegnelse over en bestemt befolkningsgruppe; men hos lægen

var der imidlertid også tale om en normativitet der havde et anderledes specifikt

sigte end det der hos statsstatistikkeren tillod at underbygge den kritiske

attitude overfor det eksisterende dårevæsen som et problematisk eller utidssvarende

element iblandt nationens forskellige statsforvaltningsforhold. De to

fremlæggelser af tal og optællinger med relevans for de afsindige i dansk sammenhæng

havde dermed noget til fælles, samtidig med at den epidemiologiske

problematisering lagde noget til dette arbejde der ikke fandtes i den rent statistiske

og noget som heller ikke begrænsede sig til den tilhørende kritiske forhåbning

hos Bergsøe.

Forskellen imellem de to foreskrivende implikationer skyldtes derfor ikke

hovedsagligt at Bergsøe og Hübertz tog udgangspunkt i forskelligt statistisk

materiale. Hvor Hübertz byggede sit arbejde på ovennævnte optælling der med

hjælp fra magistraterne i byerne og præsterne på landet gennemførtes første

gang 1. juli 1847, benyttede Bergsøe sig af de oplysninger angående »de Sindssvages

og Afsindiges Antal i de forskjellige Distrikter, samt deres Kjøn, Alder og

Fødested, og om i hvor lang en Tid Fornuftens Fulde Brug havde været dem

berøvet«, der var indhentet som et led i den femte af de store folketællinger der

1. februar 1845 som den første af slagsen supplerede angivelsen af adresse,

1 J. R. HÜBERTZ: “Et Bidrag til Daarevæsenets Statistik i Danmark”, Dansk Ugeskrift for alle

Stænder, 2. Rk. 42, 43, 44 (1843), p. 34. Cf. E. Esquirol: Des établissements consacrés aux aliénés en

France, et des moyens d’améliorer le sort de ces infortunés [1818], p. 64. Cf. H. HELWEG: Sindssygevæsenets

Udvikling i Danmark (1915), p. 81.

453

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!