BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

selvom den til tider kunne være det, blev den snarere, især i sine sygelige tilsynekomster,
kendetegnet ved sit anlæg for at være yderst påtrængende, allestedsnærværende
og indsnævrende med hensyn til det der ikke umiddelbart
stemte overens med dens habitus. Tilsvarende var den stemningskategori der
senere gjorde sig gældende heller ikke dunkle med hensyn til retningen imod
lysten og det behagelige eller ulysten og den ubehagelige. Visse stemninger
kunne ligesom den »blandende Følelse« nok indeholde begge elementer på én
gang — ifølge Mynster »saadanne Tilstande bevidste, hvori vort Væsen tildeels
afficeres med Lyst, tildeels med Ulyst; en saadan Følelse er f. Ex. Savnet af en
elsket Ven«, — ifølge Sibbern »en saadan, hvori der er noget Ubehageligt, Utilfredsstillede,
Standsende eller Nedslaaende, men saaledes, at der netop derved
fremkaldes noget Oplivende, Fremmende, Fyldestgørende — eller ogsaa omvendt«.
1 Men ligesom den blandede følelse, således som den gjorde sig gældende
ikke som lyst- og ulystelementer imens de endnu stod »i deres Stridighed«,
men som det forhold »at de virke i eet til at frembringe en eneste Totalfølelse«,
ikke var hverken dunkel eller ubestemt, men derimod snarere var overbestemt,
ikke var et hverken-eller, men et både-og med hensyn til retningen imod det
behagelige og det ubehagelige, blev sidenhen stemningskategorien heller ikke
ubestemt i sin reference til lyst eller ulyst; den blev snarere noget overdetermineret
eller overdeterminerende idet den i henhold til lysten eller ulysten angik
og skildrede hvad Sibbern et sted beskrev som »den hele Følelsestilstand« i betydning
af en overgribende »Følelsestone« der i en vis forstand bemægtigede
sig bevidstheden i sin fuldstændighed. 2
Hvor stemningskategorien imidlertid skulle vise sig som grundlæggende
ubestemt i den anførte betydning, og hvad den således havde tilfælles med
Mynsters beskrivelse, var med hensyn til spørgsmålet om hvorfra eller af hvilke
årsager den pågældende bevidsthedsafficerethed gjorde sig gældende, ligesom
bevidstheden i kraft af stemningens totale karakter eller globale fremtrædelsesmåde
meget vanskeligt kunne komme på højde med »hvad i vort Væsen der
afficeres«. Imens stemningerne i almindelig forstand kunne fremtræde således
1 J.P. MYNSTER: Grundrids af den almindelige Psychologie (1830), p. 66. F. C. SIBBERN: Psychologie
(1856), p. 375.
2 Cf. F. C. SIBBERN: Menneskets aandelige Natur og Væsen. Et Udkast til en Psychologie (1819),
del. 1, pp. 280-81. Cf. J. HIMMELSTRUP: Sibbern: En Monografi (1934), pp. 150-51. .
722