BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

“Monomani”«. 1 Nok var denne læsning af Esquirol ikke ensbetydende med at
den sygdomsform som han havde navngivet »lypémanie« forsvandt fra det
psykiatriske interessefelt, men idet Prichard styrkede en tendens der allerede
var til stede i franskmandens opgørelser bevirkede den alligevel at sådanne
fremtrædelsesformer som Selmer oversatte med »Melancholi eller Nedstemning
af Gemyttet« ikke trådte frem i deres selvstændighed, men alene repræsenterede
»Grundvolden for mange Varieteter af Monomanien«. Tilsvarende
hørte den højere grad af hypokondrisk bekymring over legemlige følelser og
fornemmelser under »Monomani forbundet med Ængelste og Haabløshed«,
ligesom »Nedstemning af Gemyttet, forbunden med hadske Følelser, danner
den misanthropiske Monomani, som er en temmelig almindelig Form«. 1
100%
80%
60%
40%
20%
0%
FIGUR 6.21. Forholdet imellem diagnosernes antal for
alle behandende på Skt. Hans Hospital (GØRICKE), 1832-1861.
57 44
66
76
45
95
63
65
34
40
45
91 112 131
97
41 67
88 139 115 101
1832-1836 1847-1841 1842-1846 1847-1851 1852-1856 1857-1861
mania monomania melancholia dementia fatuitas
Lineær trend for monomania: y = -1,4249x + 15,899; R 2 = 0,8288
1 J. C. PRICHARD: Sindssygdommene og andre sygelige Sjelstilstande (1842), pp. 31-32. – I direkte
forlængelse af det citerede argumenterer J. C. Prichard videre i A Treatise on Insanity and other
Disorders Affecting the Mind (1835): »It is thus laid down in the most explicit terms by Van Swieten.
“A mania distinguitur melancholia, quod nondum adsit saevus ille furor, qui in maniacis observatur.
Praeterea et illud signum diagnosticum melancholias est, quod uni et eidem cogitationi pertinacissime
inhareant tales aegri, et fere circa hanc illamve opinionem delirant tantiim; in reliquis omnibus sanam
ostendunt mentem et saepe acutissimum ingenium” (p. 27).
1 J. C. PRICHARD: Sindssygdommene og andre sygelige Sjelstilstande (1842), p. 36, p. 38, p. 40.
618
92
158
59
156
48
69
113
152
27