BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

mært karakteriserede sig ved en henholdsvis eksalteret eller deprimeret fremmedgørelse
i begæreevnen kunne der ifølge Selmer muligvis være grund til »at
indskrænke disse Benævnelsers Omraade, efterhaanden som vi lære de til
Grund for den maniakalske eller melankolske Tilstand liggende materielle Læsioner
eller patologiske Processer nærmere at kende, maaske ogsaa ved særskilt
at udsondre visse Former, saasom den cirkulære, den stupide Melankoli o. s.
v.« Men samtidig var der imidlertid sådan at »Sprogbrugen næppe af noget Afsættelsesdekret
eller af nogen “Dødsdom”« ville eller skulle »lade sig imponere
til at slippe de omhandlede Benævnelser, der ogsaa altid ville være af væsentlig
Nytte baade i det praktiske Liv og ved den videnskabelige Behandling af Stof-
fet«. 1
Under hensyn til »Psykiatriens nuværende Standpunkt« lød den endelige
dom over Steenbergs sammenhængende forslag, dels om ophævelsen af melankolien
og manien i de akutte sindssygdommes behandlingsresultatsorienterede
hovedgruppe, dels om diskvalifikationen af de to sygdomsnavne fra den almindelige
nomenklatur, at en sådan manøvre i det højeste kunne »afstedkomme en
lidet ønskelig Forvirring«, ligesom forslaget ifølge Selmer dermed også ville
»unddrage Statistiken Oplysninger, som den ikke bør savne«. Henvendende
opmærksomheden på den anstaltsstatistiske kontekst som det i grunden drejede
sig om i debatten anførte han til eksempel at det af sindssygeanstalternes
beretninger hidtil havde været muligt at erfare »hvor mange Manier og hvor
mange Melankolier der aarlig blive optagne; men af Beretningen for St. Hans
Hospital for 1871, hvor Forslagsstillernes Inddeling er fulgt, faar man kun at
vide, at der i sidstnævnte Aar optoges 73 akute Sindssygdomme, og derimod
Intet om det indbyrdes Forhold mellem de maniakalske og melankolske Patienter,
hvoraf det anførte Tal maa være sammensat. Dette kan dog ikke anses for
ganske ligegyldigt: Side 22 gøres der endogsaa udtrykkeligt opmærksom paa, at
det synes at blive mere og mere almindeligt, at de melankolske Patienter overgaa
de maniakalske i Antal; men dette er af de Forhold, som nok fortjæne at
oplyses nærmere, og som en ny og forbedret Inddeling af Sindssygdommene
ikke burde give Anledning til at overse« [se FIG. 6.28]. 1
1 H. SELMER: “Om Overlæge Salomons og Prof. Steenbergs Forslag” (1872), pp. 216-17.
1 H. SELMER: “Om Overlæge Salomons og Prof. Steenbergs Forslag” (1872), p. 216, pp. 217-18.
676