BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

med det normale og det patologiske. Uden at komme nærmere ind på angstens
mere præcise karakter som en psykisk tilstand kunne præsten således levere en
definition der havde lighed med en af de klassisk hippokratiske der netop betragtede
»angst« () og »forstemning« () i et »længere tidsrum«
( ) som et tegn på »det melankoliske« ( ), uden at
nævne hverken delirium eller irrationalitet som de rette skelnemærker. 1 Selv
anførte Dalhoff at »Sorg og Angst ere altsaa Grundfølelserne i Tungsindet«. 2
b) Samtidig med at Dalhoff skrev sin melankolifremstilling ind i traditionens
udtryksmåder, både de klassiske og de mere moderne, havde hospitalspræstens
redegørelse også en del tilfælles med de synspunkter der kom til syne i samtidens
psykologiske videnskab. Således forholdte det sig ikke alene fordi Dalhoff
lod fakultetspsykologiens tredeling spille en central rolle ligesom det var tilfældet
hos hovedparten af det sene 19. århundredes akademiske psykologer i
Danmark, hos hvem modificerede udgaver af leddelingen af det tænkende, det
følende og det villende gik på tværs af de enkelte teorier til trods for andre ofte
anselige meningsforskelle. 3 Samtidig kunne det syntes som om Dalhoff næsten
foregreb Harald Høffdings kun lidt senere formuleringer fra den bredt anerkendte
Psykologi i Omrids paa Grundlag af Erfaringen udgivet første gang i
1882. 4
I dette værk hævdede Høffding, som året efter overtog professoratet i filosofi
ved Københavns Universitet, at imens »de ældre Psykologer opfattede Følelsen
enten som dunkel Tanke eller som Drift og Villie«, og således som en form for
erkendelsesmæssige residua og meget sjældent som elementer i egen ret, er
»den nu almindelige psykologiske Inddeling« den der ses i »Tredelingen i Er-
1 Cf. HIPPOCRATES: Aphorismi (6.23). Se supra p. 2.
2 N.C. DALHOFF: Vore Sindssyge (1879), p. 18; originalens udstansninger.
3 Cf. S. KØPPE: Psykologiens udvikling og formidling i Danmark i perioden 1850-1980 (1983), p.
44. Cf. også J.L. PIND: “A tale of two psychologies: The Høffding–Lehmann controversy and the establishment
of experimental psychology at the University of Copenhagen”, J Hist Behav Sciences, 45:1
(2009): 34-55.
4 H. HØFFDING: Psykologi i Omrids paa Grundlag af Erfaring (1882). Værket udkom ikke kun i
talrige udgaver og oplag i Danmark, men oversattes også til tysk, engelsk, fransk, spansk, italiensk,
russisk og polsk og japansk.
773