BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

FULDSTÆNDIG INDHOLDSOVERSIGT
INDLEDNING. — I. Stemningssindssygdommenes problematik. Den maniodepressive
psykose som anledning. II. Geografiske og kronologiske afgrænsninger. Kildemateriale.
III. Analytikken: Rekonstruktion af den historiske problematiserings- og erfaringsanalyse.
FØRSTE DEL
KAPITEL 1: Selvmord uden galskab. Raseri og rædselsfuld vildhed.
§1. Selvmord, galskab og melankolsk erfaring hos Hagerup (1801). §2. Sinds-Sygdom,
raseri og rædselsfuld vildhed ifølge Andersen (1801). §3. Sygdomsbilledernes forskudte
modstillinger. Galskabens definerende grænse. Et historisk diagram. §4. Eksposition:
Melankoliens og maniens fortid og problematiseringsanalysens veridiktoriske dimension.
KAPITEL 2: Populære galskabsbilleder og den naturhistoriske nosologi.
§5. Galskabens intellektualistiske semantik. §6. Pesthusets galskabsbilleder (Riegels
1788, Miranda 1788). §7. Melankoliens og maniens plads i de nosologiske systemer.
Den naturhistoriske veridiktion. §8. Maniens og melankoliens sygdomsbilleder: Nosologiske
implikationer. Historiografiske konsekvenser.
KAPITEL 3: Den kliniske veridiktion og Pinel som nosografisk begivenhed.
§9. Sammenstykningen af kliniske veridiktionsprocedure hos Pinel. Fem komponenter.
§10. Den mentale fremmedgørelses artsinddeling hos Pinel. Naturhistoriske gentagelser
i den kliniske melankoli og mani. Manie sans délire som symbol. §11. Den kliniske
veridiktions tidlige danske reception. Implikationer af Pinel som dobbelt begivenhed.
ANDEN DEL
PROLOG. — §12. Hjernepatologiens problematiske forventningsfigur, omgangen med
selvmordets problem, den forensiske problematisering af strangulationsdøden. §13. Eksposition
for anden hoveddel.
KAPITEL 4: Den juridiske problematisering. Punktualitet og
grænsedragning.
§14. Den overgribende juridiske problematiseringsformation. §15. Juraens aposterioriske
rekonfiguration af naturhistoriens sygdomsenheder. §16. To retssager. Melankolien
som partiel afsindighed. Manien som periodisk afsindighed. §17. Grænser for punktualiteten
og grænsedragningen og i afsindighedens juridiske problematisering. §18. Afsindighedens
og utilregnelighedens praktiske tautologi. Jurisprudensens empiriske utilstrækkelighed.
Nogle aspekter af Howitz-fejden.
KAPITEL 5: Asylets behandlingskultur og reguleringen af helbredelsens
mulighed.
§19. Dåreanstalten i Slesvig og den nosokomielle matrice. §20. Asylets kurative planmæssighed.
Arkitekturens orden og forventningernes regulering. §21. Helbredelsesanstaltens
kritiske og epidemiologiske matrice i Kongeriget. §22. De rene helbredelsesanstalters
halve sandhed. Historiske forudsætninger for sindssygdommenes prognostiske
temporalitet og samfundsproblematiske spatialitet. §23. Adskillelsessystemet