BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

var denne dobbelte distinktion der muligvis vidnende om en væsentlig udvikling
i melankoliens sygdomsbegreb der trods Gørickes isolerede stilling kunne
have været forudsat i hovedparten af de efterfølgende lægelige problematiseringer
af denne form for psykisk sygdom.
Som antydet var Gørickes anvendelse af den sygdomsinddeling som Esquirol
løbende etablerede i en række leksikale artikler fra begyndelsen af det 19. århundrede
og til sidst forlagde fuldstændigt i det kompilerende hovedværk Des
maladies mentales i 1838 på én gang et udtryk for den forpligtende arv fra Pinels
tidlige kliniske klassifikation og et eksempel på en modifikation af denne
klassifikation som eleven og efterfølgeren Esquirol især effektuerede i kraft af
formuleringen af den sidenhen så indflydelsesrige og omdiskuterede sygdomsart
kaldet »monomanie«. 1 Denne sygdomsart havde Esquirol, først i en leksikonartikel
i 1819 og siden mere fuldstændig i nævnte hovedværk, formuleret
som følge af det han betragtede som en problematisk flertydighed med hensyn
til navnet melankolis betydningsindhold og -omfang: en flertydighed der endda
tilskydende ham til at foreslå at denne term muligvis helt burde diskvalificeres
fra medicinens rækker. 2 I stedet for et melankolibegreb der såvel hos de naturhistoriske
forfattere som hos Pinel kunne anvendes om en sygdom hvori afsindet
var partielt og vedvarende, men sindstilstanden såvel fornøjet som sørgmodig
(»dans laquelle le délire est partiel, permanent, gai ou triste«), foreslog han
således i første omgang at det ville være mere i overensstemmelse ikke blot
med sagen men også med den egentlige reference for melankoliens navn hos de
moderne medicinere der benyttede sig af det at kalde denne sygdom for monomani
(: ene, alene; : galskab), forstået som afsindighed i en enkelt
henseende. 3 Men med sindstilstandens forskellighed taget i betragtning fore-
1 Cf. e.g. Jan Goldstein: “Professional Knowledge and Professional Self-Interest: The Rise and Fall of
Monomania in 19th-Century France”, International Journal of Law and Psychiatry, 21:4 (1998): 385-
96.
2 E. Esquirol: “MELANCOLIE”, in: Dictionaire des sciences médicales (1819), bd. 32, pp. 147-83. E.
Esquirol: Des maladies mentales considérées sous les rapports médical, hygiénique et médico-légal
(1838), VIII. “De la lupémanie ou melancholie”, bd. 1. pp. 398-481.
3 E. Esquirol: Des maladies mentales (1838), p. 398. Hos forfatteren indeholder ræsonnementet
nogle flere mellemregninger end anført ovenfor:»Les auteurs, depuis Hippocrate, donnent le nom de
mélancolie au délire caractérisé par la morosité, la crainte et la tristesse prolongées. Le nom de mélancolie
a été impose à cette espèce de folie, parce que, selon Galien, les affections morales tristes dépen-
611