BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

ner eller forkerte Ideer have rodfæstet sig i Forstandsevnen« — eller det psykiske
funktionsområde som allerede Pinel havde designeret »les facultés affectives«
(»impulsions de la volonté«, »actes de la volonté«, »passions«, »émotions«,
»sentimens«) — kunne selvstændiggørelsen af følelseslivet i fakultetspsykologien
også retfærdiggøre yderligere udsondring. 1 Med det fakultetspsykologiske
perspektiv var det med andre ord principielt muligt at begribe og beskrive
psykiske forstyrrelser som ikke vedrørte »Begjæreevnens Gradationer:
Tilböjelighed, Drift, Begjærlighed, Lidenskab«. 2 Der var således snarere tale om
om et tidligt historisk udtryk for den irreducerbare befindtlighed der knyttet til
de psykiske livsytringer først og fremmest ikke kunne være ligegyldig fordi den
altid allerede var koordineret efter lysten og ulysten. På hvilken måde denne
koordination gjorde sig gældende som en på én gang tydeligt mærkbar og uudgrundelig
psykisk hændelse såvel i sundhed som i sygdom blev en af centrale
opgaver for stemningens kategori at bringe til udtryk.
§36. Fakultetspsykologiske afgrænsninger af stemningskategorien. Den ældre
resonansmodel.
Selvom stemningskategorien aldrig blev genstand for samme begrebslige systematik
som ellers kendetegnede den filosofisk-teologiske udgave af fakultetspsykologien
i dansk sammenhæng, men snarere repræsenterede en særlig relativt
indistinkt størrelse der af og til henvistes til i diskussionerne af de resterende
komponenter indenfor det psykiske livs tre hovedfakulteter, optegnende
disse forfattere alligevel en række skelnemærker der enten skulle indgå i eller
på forskellig måde angav en retning for betydningen af den senere stemnings-
1 J. C. PRICHARD: Sindssygdommene og andre sygelige Sjelstilstande [oversat af H. SELMER]
(1842), p. 14. Ph. Pinel: Traité médico-philosophique sur l’aliénation mentale (2.udg. 1809), pp. 4, 71,
155 ; pp. 3, 6; p. 5; p. 139; pp. 156, 181.
2 M. H. BORNEMANN: “Betragtninger over Galls Lære om Hjernens Organer”, Det skandinaviske
Litteraturselskabs Skrifter, 2 (1805): 426-65; p. 458.
719