BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

myttet i sine individuelle Modificationer er angrebet, uden dog at udelukke
samtidige Aberrationer af Forstandsvirksomheden«, angav han således også et
begrebspar der kunne klassificere disse forskellige varianter og modifikationer:
»Abnormiteterne i Begjæreevnen«, skrev han i en formulering der (uden forlæg
hos Jacobi) næsten tenderede til at ophæve de to sygdomslidelser i dette begrebspar,
»optræde igjen i to ganske modsatte Retninger, som Exaltation (Mani)
og Depression (Melancholi), hver i de forskjelligste Gradationer. Begge disse
Former staae i det nøieste gjensidige Forhold, og afvexle ofte indbyrdes, om
end ikke med absolut Nødvendighed«. 1
I billedet af de maniske og de melankolske lidelsernes fællesskab som sindssygdomme
»hvor Gemytslivet primært har været lidende« var der hermed optegnet
en intern forskel i begæreevnes forstyrrelsesmåder der lagde sig til og
kompletterede den frasigelse af naturhistoriens synekdotiske relation imellem
melankolien () og manien () som øjensynligt gjorde sig gældende med
Selmers administrative anvendelse af Jacobis klassifikation. Fremfor dette ældre
forhold og i stedet for det der fandtes imellem det partielle () og det universelle
() viste sig et første billede af en relation imellem to tilstande der ikke
i forskellig udstrækning, men netop i samme grad var eller kunne være genuine
udtryk for »psychisk Sygdom«, om end melankolien syntes at gå i den ene
retning () og manien i den anden (). Og fremfor den horisontale forskydningsakse
der i den naturhistoriske og juridiske problematisering havde været
strukturerende for delen i forhold til helheden, for det begrænsede overfor det
fuldstændige, og for melankoliens kortere og maniens længere forskydning fra
fornuftens forudsatte fællesskab, ville der samtidig være tale om skitseringen af
en forskydningsakse der derimod forekom vertikal og på denne måde placerede
melankolien () og manien () på hver sin plads på hver side af en anderledes
psykisk normaltilstand (). — Havde endelig de to termer der indgik i begrebsparret
»Exaltation (Mani)« og Depression (Melancholi)« tilbudt de samme metaforiske
betydninger indenfor følelseslivets område som efterhånden skulle
blive de almindelige, ville eventuelle læsere af både Selmers årsberetninger og
1 H. SELMER: “Om Manien. (Efter Jacobi: Die Hauptformen der Seelenstörungen in ihren Beziehungen
zur Heilkunde. Erster Band. Leipsig 1844)” (1845), p. 51. Cf. M. Jacobi: Die Hauptformen der
Seelenstörungen (1844), pp. xxxi-xxxv.
651