BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

ske problematiserings arbejde, humanitetsfordringens virkninger og statsmagtens
ansvarliggørelse havde åbnet en passage imellem befolkningen i almindelighed
og de afsindige i deres særegenhed som var mediteret af sygdommens
almene kategori. 1 Men det var endelig også i henhold til denne psykopatologiske
fremmedgørelsesfigur at sindssygdommen begyndte at forskyde sig fra
gennemgående at komme til syne som en besynderlig adfærd begrundet i diverse
hypoteser om en læsion i fornuftens brug til primært at gøre sig gældende
som en fremmedgørende erfaring, hvilken i takt med at domænet for anerkendte
psykiske forstyrrelser udvidedes betragteligt også trak sig tilbage fra
denne umiddelbare betragtning og derfor samtidig repræsenterede et en erkendelsesmæssigt
problematik.
b. Det var en moderne fremmedgørelsesfigur af denne art som Tryde i 1865
havde optegnet silhuetten af da han i retslægelig sammenhæng og fra dette perspektiv
opstillede en definition af »Afsindighed« som i vid grad også var en
oversigt over sindssygdommens betydningshorisont på den tid hvor denne
term begyndtes at anvendes som det almindelige fællesnavn. Det var variationer
over denne fremmedgørelsesfigur der efterhånden kolporteredes i omgangen
med de psykisk syge i anden halvdel af det 19. århundrede, og den svarede
således i vid udstrækning med den form for »psychisk alienation« som distriktslæge
Nikolaj Flindt 20 år efter Trydes udgivelse med selvfølgelighed
kunne knytte sammen med en generisk bestemmelse af »sindssygdomme
(afsindighed, alienatio, aberratio mentis, morbi mentales, psychoses)« som »de
lidelser, hvis væsentlige symptomer ere en række anomalier i de egentlige sjælelige
livsytringer (bevidsthedsprocesserne)«, opstået på grundlag af »visse bestemte
hjærnelidelser, som dog ingenlunde altid directe lade sig eftervise ved
hjælp af vores nuværende undersøgelsesmetode. Sindssygdommene ere altså
hjærnesygdomme«. 2
Men det var først og fremmest denne fra traditionen forskelligartede form
for fremmedgørelse som sammen med de betydninger der efterhånden indarbejdes
i sindssygdommens betegnelse kom til at virke formdannede for den er-
1 Denne anderledes samfundsmæssige fremmedgørelsesfigur er behandlet i KAP. 5, §24.
2 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers kliniske Optræden til Brug for Læger
og Studerende (1886), pp. 1-2; fed i originaltekst.
534