BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Stand maaske kun saare lidet svarer til. Han søger et Navn til Helten i den lyk-
kelige Roman, som hans glade, selvtillidsfulde Stemning digter om ham selv;
eller han paatager sig Hovedrollen i et Helteskuespil med glimrende Navne og
storartede Bedrifter. Hvem har ikke kjendt noget til “Fantasterier”? Men For-
skjellen er, at den afsindige ikke kan rive sig ud af Indbildningen; han kan net-
op ikke besinde sig, som Virkeligheden og de skiftende Stemninger snart
skulle bringe os andre til. — Efter disse Antydninger maa man søge at forestille
sig, hvorledes et sindssygt Menneske kan komme til at anse sig selv for en
Rothschild, skjønt han intet ejer, — for den og den højtstaaende Persons lykke-
lige Elsker, skjønt Gjenstanden for hans Kjærlighed maaske ikke en Gang véd
af, at han er til, — for den ypperste Konstner, det største Geni, eller — hvad der
er langt hyppigere, fordi Magten følger alt det andet — for den berømteste Ge-
neral, Konge, Kejser, — ja lige op til højeste Væsen. Det er altsaa oprindelig
Forklaringsforsøg, hvis Mening kan udtydes omtrent saaledes: jeg føler mig
saa lykkelig, saa tapper, saa dygtig, saa vis, at jeg maatte kunde udrette det
samme og opnaa det samme som den og den. Til Lykken hører jo to Ting, noget
uden for os og noget inden i os; den afsindige har det andet, den lykkelige Fø-
lelse, og saa slutter han, at han ogsaa maa have det første, de udvortes Betingel-
ser«. 1
Selvom den model Dalhoff her indfølende præsenterede af de maniske eller
melankolske vrangforestillingers og hallucinationers »Forsøg paa at forklare
de overmægtige Stemninger« endnu ikke var helt den samme som det
begreb der ligger til grund for de såkaldte »stemningskongruente psykotiske
symptomer« som overlevedes til det. 20 århundredes psykiatriske klassifikation
(og heller ikke kunne være det eftersom begrebet først introduceredes af
Krafft-Ebing i 1893), og selvom selve modellen mindede om en som Griesinger
tidligere havde indført i den tyske psykiatri —, så var der med hospitalspræstens
forsøg på at skildre vanviddets egne forklaringsforsøg alligevel en begivenhed
i historien om den bipolære stemningsmæssiggørelse af manien og melankolien
i dansk sammenhæng. 2 Med forklaringsmodellen og den spejling af
1 N.C. DALHOFF: Vore Sindssyge (1879), pp. 27-29.
2 Cf. P. VESTERGAARD (ed.): Psykiatri – en lærebog om voksnes psykiske sygdomme (2006), p. 121,
p. 130. Cf. R. v. Krafft-Ebing: Lehrbuch der Psychiatrie auf klinischer Grundlage für praktische
Ärzte und Studirende (1893; 5. udg.): »Es würde sich empfehlen, in dieser Hinsicht verschiedene Ter-
839