15.07.2013 Views

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Stand maaske kun saare lidet svarer til. Han søger et Navn til Helten i den lyk-<br />

kelige Roman, som hans glade, selvtillidsfulde Stemning digter om ham selv;<br />

eller han paatager sig Hovedrollen i et Helteskuespil med glimrende Navne og<br />

storartede Bedrifter. Hvem har ikke kjendt noget til “Fantasterier”? Men For-<br />

skjellen er, at den afsindige ikke kan rive sig ud af Indbildningen; han kan net-<br />

op ikke besinde sig, som Virkeligheden og de skiftende Stemninger snart<br />

skulle bringe os andre til. — Efter disse Antydninger maa man søge at forestille<br />

sig, hvorledes et sindssygt Menneske kan komme til at anse sig selv for en<br />

Rothschild, skjønt han intet ejer, — for den og den højtstaaende Persons lykke-<br />

lige Elsker, skjønt Gjenstanden for hans Kjærlighed maaske ikke en Gang véd<br />

af, at han er til, — for den ypperste Konstner, det største Geni, eller — hvad der<br />

er langt hyppigere, fordi Magten følger alt det andet — for den berømteste Ge-<br />

neral, Konge, Kejser, — ja lige op til højeste Væsen. Det er altsaa oprindelig<br />

Forklaringsforsøg, hvis Mening kan udtydes omtrent saaledes: jeg føler mig<br />

saa lykkelig, saa tapper, saa dygtig, saa vis, at jeg maatte kunde udrette det<br />

samme og opnaa det samme som den og den. Til Lykken hører jo to Ting, noget<br />

uden for os og noget inden i os; den afsindige har det andet, den lykkelige Fø-<br />

lelse, og saa slutter han, at han ogsaa maa have det første, de udvortes Betingel-<br />

ser«. 1<br />

Selvom den model Dalhoff her indfølende præsenterede af de maniske eller<br />

melankolske vrangforestillingers og hallucinationers »Forsøg paa at forklare<br />

de overmægtige Stemninger« endnu ikke var helt den samme som det<br />

begreb der ligger til grund for de såkaldte »stemningskongruente psykotiske<br />

symptomer« som overlevedes til det. 20 århundredes psykiatriske klassifikation<br />

(og heller ikke kunne være det eftersom begrebet først introduceredes af<br />

Krafft-Ebing i 1893), og selvom selve modellen mindede om en som Griesinger<br />

tidligere havde indført i den tyske psykiatri —, så var der med hospitalspræstens<br />

forsøg på at skildre vanviddets egne forklaringsforsøg alligevel en begivenhed<br />

i historien om den bipolære stemningsmæssiggørelse af manien og melankolien<br />

i dansk sammenhæng. 2 Med forklaringsmodellen og den spejling af<br />

1 N.C. DALHOFF: Vore Sindssyge (1879), pp. 27-29.<br />

2 Cf. P. VESTERGAARD (ed.): Psykiatri – en lærebog om voksnes psykiske sygdomme (2006), p. 121,<br />

p. 130. Cf. R. v. Krafft-Ebing: Lehrbuch der Psychiatrie auf klinischer Grundlage für praktische<br />

Ärzte und Studirende (1893; 5. udg.): »Es würde sich empfehlen, in dieser Hinsicht verschiedene Ter-<br />

839

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!