BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

navn, køn, alder, ægteskabelige status, husstandsstilling, erhverv og fattighjælp
med oplysninger om fødested samt sygdom og svækkelse. 1 Forskellen skyldtes
heller ikke i videre forstand hvorvidt de respektive opgivelser var »saa fuldstændige
eller saa paalidelige, som Man længere hen i Tiden haaber at erholde
dem«. 2 Forskellen viste sig derimod i hvad de afsindiges mandtal skulle lede
frem imod og i den specifikke opgave som Hübertz knyttede til de epidemiologiske
optællinger. Beskaffenheden af denne forskel går igennem en række optællingsdetaljer
fra både Bergsøe og Hübertz.
På grundlag af hver deres optællingsundersøgelse angav Bergsøe og Hübertz
to forskellige resultater med hensyn til antallet af den brede kategori som statistikeren
kaldte »Sindssvage« og lægen »Sindssyge«. »I Kongeriget«, skrev
Bergsøe på den ene side, »fandtes der 4267, eller 1 for hver 316 af Befolkningen.
Heraf havde henved de 3/5 (2446) fra Fødslen af varet berøvede Forstandens
fulde Brug, og henhøre altsaa til Idioternes (eller de Fjolledes) Klasse, og
2/5 (i alt 1821) ere “Afsindige”, eller fødte med sunde Forstandsevner, paa hvilke
de senere have lidt Skade«. Idet han tog hensyn til alle områder i den danske
helstat, anførte statistikeren endvidere: »I de tre Hertugdommer er der i alt
2210, eller 1 af hver 402 af Befolkningen, hvem Forstandens fulde Brug er besværet,
og heraf høre 1072 til Idioternes og 1138 til de Afsindiges Klasse«. På
1 A. F. BERGSØE: Den danske Stats Statistik (1853), bd. 4, p. 113. Cf. RIGSARKIVET: Folketællinger
1787-1950 (2006).
2 A. F. BERGSØE: Den danske Stats Statistik (1853), bd. 4, p. 113. Hvorfor der kunne være tvivl om
dette spørgsmål, anførte Bergsøe i en note i hvilken han samtidig anførte et muligt problem i en af
Hübertz tidligere undersøgelser: »Til Beviis paa hvor vanskelig en paalidelig Tælling af de Sindssvage
er at erholde, kan det tjene, [1] at en i Aarene 1830–1832 paa Foranstaltning af Commissionen for Bistrupgaard
ved Lægerne foranstaltet Tælling kun gav et Antal af c. 1000 til Resultat; [2] at en af de deromhandlende
Ulykkeliges varme og ufortrødne Talsmand Dr. Hübertz paa Indberetninger fra Præsterne
grundet Tælling, som foretoges noget senere [i.e. 1840], gav et Antal af 2398; og [3] den i Aaret 1845
af Commissionen for det statistiske Tabelværk foranstaltede Tælling et Antal af 4267. Den første Tællings
saa paafaldende lave Antal kan maaskee forklares ved at Lægedistrikterne ere saa store, at Distriktslægerne
umuligen kunne have personlig Kundskab om alle de Sindssvage, der findes i samne; og
den anden Tællings lave Resultat lade sig for en Deel forklare ved at Dr. Hübertz regnede de Pastorater,
fra hvilke de tilsendte Schemata ikke bleve remitterede, til dem, i hvilke der ingen Sindssvage fandtes«
(p. 13, note*). Netop disse forhold forekom det på sin side J. R. HÜBERTZ i De Sindssyge i Danmark
(1851) at have kompenseret for i arbejdet med undersøgelsen fra 1847, hvis materiale han grundet en
væsentlig mere ensartet og systematisk indhentning af oplysninger fandt det »aldeles uimodsigeligt«
var »bedre og paalideligere end det, Undersögelse af 1845 leverede« (p. V).
454