BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Hvad der i dette lys viste sig i Trydes mere omfattende domæne for »Forstyrrelser
i Menneskets sjælelige Livsyttringer« end dem der knyttede sig til Howitz’
»Indskrænkning af Fornuften eller Fornuftens Brug« var med andre ord
silhuetten af den anderledes form for fremmedgørelse der skulle komme til
at knytte sig til sindssygdommen når denne i sin fulde betydning fandt anvendelse
som fællesnavn for de lidelsestilstande der problematiseredes som civilisationens
iboende samfundsproblemer og som opgaven for de asylanordninger
som statsmagten efterhånden påtog sig ansvaret for. Denne fremmedgørelse i
sindssygdommen var i flere henseender en helt anden end de overleverede betydninger
af Alienatio mentis som udtryk for en bestemt sygelig tilstandsform. 1
— Der var i sindssygdomstilstanden ikke tale om den alienation der i billedet af
afvigelsen fra den lige linje (delirio; deliratio »At der gaaes uden for furen«)
var den enkeltes fremmedgørelse fra fornuftens forudsatte fællesskab, der var
en helt privat domssammenhæng (sensus privatus) i modsætning den fælles
dømmekraft (sensus communis), synlig i kraft af en påfaldende brist i de almindelige
sociale omgangsformer, og begrundet i en ejendommelig defekt i individets
fornuft eller intellektuelle evner. 2 Nogenlunde tilsvarende demarkerede
sindssygdommen sig derfor også fra den mentis alinatione hvis afarter de
Meza indenfor den naturhistoriske nosologi havde skanderet, blandt andet i
() i det psykiske liv ()) anvendte von Feuchtersleben imidlertid homonymt med »Psychose«
(med et tilsvarende nogenlunde bogstaveligt udgangspunkt som en sygdomstilstand (-) der angår
det psykiske liv ()); cf. e.g. denne passage: »[…] die man im engern Sinne Seelenstörungen,
Psychosen, Psychopathieen u.s.w. zu nennen pflegt« (§120, p. 260; cf. osgå M. D. Beer: “Psychosis:
A historory of the concept”, Comprehensive Psychiatry, 37:4 (1988): 273-291; pp. 274-75. E. Delille:
“Aux origines mythiques de la psychose: les premières réceptions du terme dans le lexique français”,
Évolution Psychiatrique, 67 (2002): 223-33). Det er i dette lys at ovenstående parafrase tillader
sig at anvende en definition der bruger navnet »Psychopathieen« som om det var en definition på
»Psychosen«: »Psychopathieen also oder Persönlichkeits-Krankheiten (“Wahnsinn” in der
weiteren Bedeutung) nennen wir diejenigen zusammengesetzten Zustände, in welchen
die psychisch-physische Wechselbeziehung in mehreren Richtungen erkrankt ist, so
dafs dadurch die empirische Persönlichkeit des Individuums getrübt (verrückt) erscheint
(§121, pp. 262-63).
1 Cf. e.g. R. A. Vogel: Academicæ prælectiones de cognoscendis et curandis præcipuis corporis
humani affectibus (1781), bd. 2, §743, p. 441.
2 J. BADEN: Latinsk-Danske Lexicon eller Ordbog (2. udg., 1815), s.v. Cf. I. Kant: Anthropologie in
pragmatischer Hinsicht (1799), p. 162. J. P. MYNSTER: Grundrids af den almindelige Psychologie
(1830), §24, p. 61). Dette almindelige billede af »Galenskaben« er behandlet i KAP. 1, §5.
531