BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

mindsker Haabet om et heldigt Udfald, — naar f. Ex. En Mani er i Færd med at
gaae over i Fatuitet eller en aktiv Melankoli i et stille Vanvid«. 1
Det var formentlig med udgangspunkt i denne ambition om at præcisere
hvad der var (eller burde være) at forstå ved begreberne helbredt, bedret og ikke
helbredt, eller i hvert fald hvad der var at forstå ved de statistiske rubrikker,
at Selmer i 1879, atter udover hvad der var normen i asylernes årsberetninger
såvel førhen som efterfølgende, opstillede en tabel hvis oplysninger ligeledes er
gengivet i FIG. 6.14. Hvor årsberetningerne under udelukkende var diagnosespecifikke
med hensyn til hvilke patienter der var afgået fra anstalten som »Helbredede«,
imens angivelsen af »(Væsentlig) Bedrede« og »Uhelbredede« alene
forholdt sig til mængden af behandlede patienter i almindelighed, kompletterede
Selmer dette billede. 2 Imens de billeder af behandlingsresultaterne som
årsberetninger tilbød offentligheden begrænsede sig til det opmuntrende »at
omtrent en Tredjedel af de optagne Patienter helbredes, og omtrent
Halvdelen har i det hele væsentlig Gavn af Opholdet paa Hospitalerne«,
som det hed i populærfremstilling der ligeledes udkom i 1879, kunne
Selmer samtidig pege på at manien og melankolien ikke kun udgjorde de sindssygdomme
der havde den principelle forbindelse til helbredelsesmulighed. 1
1 H. SELMER: Statistiske Meddelelser og Undersøgelser (1879), p. 157. »Ikke faa Patienter, hvis Tilstand
i selve Anstalten nok kunde synes at kvalificere dem til at komme ind under Kategorien “Bedrede”,
men som havde sikker Udsigt til Forværrelse eller Tilbagefald under forandrede Forhold, have
ogsaa været udskrevne som Uhelbredede, naar de af forskjellige Grunde alligevel ere blevne udtagne af
Anstalten; og det samme gjælder om et ikke ringe Antal Patienter, til dels med ganske god Prognose,
som vedkommende Familier, snart af økonomiske eIler lignende Hensyn, snart af Utaalmodighod,
misforstaaet ømhed eIler simpelthen af Vankelmod have taget ud af Anstalten efter et saa kort Ophold,
at der ikke har kunnet være Tale om noget Resultat af Behandlingen« (p. 161).
2 Dette fremgår i årsberetninger dels af rubrik XIV. »Behandlingsresultater«, dels af XV. »Sygdomsform
for de Helbredede«.
1 N.C. DALHOFF: Vore Sindssyge (1879), p. 146. Beregnet frem til året 1877 angiver Selmer et over-
slag over de generelle behandlingsresultater ved (p. 162):
Skt. Hans Hospital med 25,97% helbredte + 15,74% bedrede = 41,71%
Jydske Asyl med 30,43% helbredte + 16,59% bedrede = 47,02% og
Oringe med 43,49% helbredte + 12,06% bedrede = 55,55%.
Samtidig angiver Selmer en årsag til forskellen særligt på St. Hans og de to statsanstalter: at førstnævnte
igennem meget længere tid har taget sig af uhelbredelige sindssyge; samt at Jydske Asyl og Oringe
alene havde taget sig af principielt helbredelige patienter i henholdsvis 9 og 13 år ud af de 25 (pp. 164-
65).] – I sin diskussion af spørgsmålet om de indlagte sindssyges mulighed for helbredelse og dermed
med asylernes samfundsmæssige nytte præsenterede Hospitalspræsten ved Skt. Hans Hospital N. C.
DALHOFF i 1879 Vore Sindssyge (1879) et statistisk skema (p. 145) der for årene 1870-1875 jævnførte
580