BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

skelighedens Fordringer med Hensyn til Helbredelses Anstalter for de omhandlede
Ulykkelige være tilfredsstillede«. 1
Forhåbningen til en tidsvarende dansk behandlingskultur var i Den danske
Stats Statistik dermed nær blevet det samme som virkeliggørelsen af den virkningsfulde
nosokomielle norm som tidligere var kommet til syne i helstatens
sydlige landområder. Denne virkeliggørelse i national kontekst affordrede
imidlertid en form for viden der på én gang var beslægtet med den der hørte til
statsforvaltningsforholdenes statistik og samtidig gik udover denne og i retning
af det epidemiologiske (eller proto-epidemiologiske) indblik i hvorledes sygdomsrelaterede
forhold gjorde sig gældende for en befolkning i sit eget samfundsmæssige
miljø. 2 Også her fik manien og melankolien en både implicit og
betydningsfuld særstatus.
*
II. DEN EPIDEMIOLOGISKE PROBLEMATISERINGS FORDRINGER. — Da Jens Rasmussen
Hübertz, der i årene 1838-1844 havde fungeret som den tilsynshavende læge
ved dåreanstalten i Aalborg, udgav sin store statistiske opgørelse over De
Sindssyge i Danmark i 1851, udført på foranledning af Det Kongelige Danske
Cancellies Circulaire af 15. december 1846 hvori det hed »at man agter til bestemte
Tider, förste Gang den 1. Juli 1847 i samtlige Communer, i Kjöbstederne
af Magistraterne, paa Landet af Sognepræsterne, at lade optegne Fortegnelse
over de Afsindige, Fjollede, Fjantede o.s.v. som der have Ophold«, var det ikke
første gang han havde gennemført sådanne optællingsarbejder. I slutningen af
1830erne for Nørrejylland og i 1840 for hele kongeriget havde Hübertz allerede
sandsynliggjort hvordan Commissionen af Bistrupgaards tidligere estimering af
at der i landet fandtes omtrent 1.000 afsindige og idioter til sammen var
usandsynlig: i sin første tælling havde Hübertz identificeret lige så mange alene
i Jylland; og i den anden fandt han i alt 1.357 afsindige og 1.141 idioter i hele
Danmark, inklusive Færøerne, men fraregnet hertugdømmerne og Island, sva-
1 A. F. BERGSØE: Den danske Stats Statistik (1853), bd. 4, p. 123.
2 Cf. M. GUDMAND-HØYER: “Managing manic-depressive suicide. A history about danger, risk and
self-management”, Hvorfor, 8 (2012): 64-75; p. 70. R. Saracci: “Introducing the history of epidemiology”
(2010), pp. 1-19.
450