BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

ammen for manien og melankolien derimod indeholde et sæt af betydninger
og indbyrdes relationer som trods visse væsentlige forskelligheder ikke stod
fjernt fra stemningssindssygdommenes særlige orden.
§27. Asylernes behandlingsresultater efter de standardiserede sygdomsformer (1873-
1899). Fraværet af bestemmelser af manien og melankolien.
Det billede der allerede i 1873 tegnede sig i årsberegningerne fra Skt. Hans,
Jydske Asyl og Oringe af manien og melankolien som de helbredelige sindssygdomme
par excellence bekræftedes også af de efterfølgende årsberetninger i
tiden op til århundredeskiftet. I en tid der også blev vidne både til at stadig flere
i den danske befolkning blev indlagt som sindssyge og til flere hospitalsopførelser
[se FIG. 6.4]. 1 Således var det ikke kun undtagelsesanstalten i Viborg (med 213
patienter indlagt i 1877) der kom til i perioden 1873-1900, men også den store
statslige Sindssygeanstalt ved Middelfart der kunne tages i brug i 1888 (med
400 pladser samme år og 700 i 1897), samtidig med at det langt større antal
indlagte patienter havde nødvendiggjort udbygning af såvel Skt. Hans Hospital
(med 490 patienter i 1873 og 1019 i 1897) som Jydske Asyl (med plads til 540
og med 539 indlagte i 1897) og Oringe (med 333 indlagte i 1873 og plads til 480
i 1897).
mangel paa Udvikling af de intellectuelle evner«. Holst er her citeret fra P. Winge: Den norske sindssygeret
historisk fremstillet, (1912), del 1, p. 46.
1 FIG. 6.4 er baseret på {Beretn. Skt. Hans, 1873 – 1899}, {Beretn. Jydske Asyl, 1873 – 1899}, {Beretn.
Oringe, 1873 – 1899}, {Beretn. Viborg, 1877 – 1899}, samt {Beretn. Middelfart, 1888 – 1899},
hvilke alle findes samlet i Beretninger om den kjøbenhavnske, den nørrejydske og Østifternes Sindssygeanstalter
i 1873 – 1877; Beretninger om den kjøbenhavnske, den nørrejydske, Østifternes og den
viborgske Sindssygeanstalt i 1878 – 1887; Beretninger om St. Hans Hospital og Statens Sindssygeanstalter
i 1888 – 1899.
561