BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

jeshandlinger og driftstilskyndelser på samme måde, så var det imidlertid vanskeligere
at begribe hvordan følelsen var formindsket eller forøget i sin virkekraft.
Hvis eksaltationen, sådan som det antydede i det anførte, angik »Fornemmelsen
af Glæde« og »af Lyst« depressionen omvendt »Fornemmelsen« af
»Sorg og af »Smerte«, var det samtidig tydeligt at den ene side nok var en formindske
af den anden, men at de samtidig begge måtte være en forøgelse af
den fornemmelse som hørte til hver pol. Hvad der med andre ord sandsynligvis
gjorde sig gældende hos Selmer var et begrebspar der med sit slægtskab til hypersthenia
overfor astenia endnu ikke havde undergået den metaforiske udvikling
der skulle gøre det muligt at foretage den modstilling som Allers Fremmedordbog
kunne anføre resultatet af i 1899:
Depression, Nedtrykning, ogsaa om
Sindet, deprimeret, nedtrykt Sindsstemning;
Indtryk, Fordybning […].
Deprimere, nedtrykke, forstemme;
svække.
Exaltation, Begeistring, Tilstand af
Spænding, ophidset Sindsstilstand.
Exaltere, Eks- egtl. “forhøje”; sætte i lidenskabelig,
heftig Bevægelse: spænde,
opvægge. En Person siges at være eksalteret,
naar han befinder sig i en saadan
spændt Tilstand. 1
At denne udvikling stadig var under udvikling efter Selmers første klassifikatoriske
arbejde vidende en note anført i den nævnte oversættelse af Jules Falrets
“Om Sindssygdommenes Inddeling” bragt i Ugeskrift for Læger i 1862.
Med henvisning til Falrets brug af termerne dépression og excitation eller exaltation
anførte oversætteren således: »Ordene “Opstemthed” og “opstemt”, der
jævnlig benyttes i nærværende Artikel, ere hidtil ikke benyttede Udtryk, som
ere bestemte til at erstatte den Mangel, vort Sprog har, idet der ikke gives nogen
til Tydskernes “Aufregung" og “aufgeregt" svarende Betegnelse. Ordet synes
berettiget, da den modsatte sjælelige Tilstand betegnes ved “Nedstemthed",
og da man i Musiken, hvorfra dette sidste Udtryk saavelsom det nærstaaende
1Allers Fremmedordbog: samling af de i dansk Skrift og Tale anvendte, fra andre Sprog hentede
Ord, Udtryk og Talemaader, med Angivelse af deres Oprindelse, Udtale, Betydning m. m. (1899-
1900), p. 148; p. 202.
657