15.07.2013 Views

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

skyldtes derimod en række omstændigheder der bragte epidemiologien i retning

af anstalten på en anden måde end den hvormed optællingerne havde

mimet den slesvigske dåreanstalts kriterier for inklusion (»Afsindighed«) og

eksklusion (»Idioti«, »Epilepsi«, etc.). I sit skrift om de sindssyge i Danmark

anførte Hübertz således: »Et Par Spörgsmaal af nogen praktisk Betydning staae

i Forbindelse med det om Sygdommens Varighed, og det er disse, der foranledige

os til at give endnu en Tabel for dette Afsnit, i hvilken man finder de Afsindige

ordnede efter de foreslagne 3 Distrikter« [se FIG. 5.6]. 1

Samtidig med at Hübertz allerede havde vendt en række af den slesvigske

anstalts retningslinjer udad for hermed at etablere en relation imellem befolkningen

og de afsindige som særlig gruppe der havde både sit naturlige habitat

og sin på forhånd givne eksistens i denne sammenhæng (og ikke alene den

glimtvise tilstedeværelse som i den juridiske problematisering), vendte Hübertz

hermed også relationen indad igen og bragte den i retning af de anstalter for

afsindige som endnu ikke eksisterede. »Sindssygdommenes Helbredelighed«,

skrev han, »afhænger som bekjendt for en Del af deres Varighed, det er derfor,

navnlig naar man vil oprette Anstalter for de ny og for de ældre Tilfælde, af Vigtighed

at vide for hvor mange af det ene og det andet Slags, man paa et Sted

skal indrette sig«. 2 Idet han under hensyn til Esquirols fordring nu havde

»sonderet dette Samfunds-Saar i dets fulde Udstrækning« som de afsindige

udgjorde i det totale samfundslegeme, havde Hübertz med sine optællinger også

gjort sig i stand til »at angive Midler til at afhjælpe Nøden«. 3 Disse midler

skulle imidlertid indgå som dele af et program der på ingen måde betragtede

nøden eller afsavnet som den samme »for de ny og for de ældre Tilfælde«.

De tre distrikter som Hübertz havde foreslået, dels Sjællands og Lolland-

Falsters Stifter, dels Nørrejyllands Stift, samt Fyens Stift, indenfor hvilke han

havde vurderet den respektive fordeling af afsindighedens varighed blandt de

syge, svarede således til de tre optageområder Hübertz allerede 10 år tidligere

1 J. R. HÜBERTZ: De Sindssyge i Danmark (1851), p. 12. FIG. 5.6 er baseret på oplysninger fra

samme værk (p. 12), samt A. F. BERGSØE: Den danske Stats Statistik (1853), bd. 4, p. 116.

2 J. R. HÜBERTZ: De Sindssyge i Danmark (1851), pp. 12-13.

3 J. R. HÜBERTZ: “Et Bidrag til Daarevæsenets Statistik i Danmark”, Dansk Ugeskrift for alle

Stænder, 2. Rk. 42, 43, 44 (1843), p. 34. Cf. H. HELWEG: Sindssygevæsenets Udvikling i Danmark

(1915), p. 81.

458

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!