BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

skyldtes derimod en række omstændigheder der bragte epidemiologien i retning
af anstalten på en anden måde end den hvormed optællingerne havde
mimet den slesvigske dåreanstalts kriterier for inklusion (»Afsindighed«) og
eksklusion (»Idioti«, »Epilepsi«, etc.). I sit skrift om de sindssyge i Danmark
anførte Hübertz således: »Et Par Spörgsmaal af nogen praktisk Betydning staae
i Forbindelse med det om Sygdommens Varighed, og det er disse, der foranledige
os til at give endnu en Tabel for dette Afsnit, i hvilken man finder de Afsindige
ordnede efter de foreslagne 3 Distrikter« [se FIG. 5.6]. 1
Samtidig med at Hübertz allerede havde vendt en række af den slesvigske
anstalts retningslinjer udad for hermed at etablere en relation imellem befolkningen
og de afsindige som særlig gruppe der havde både sit naturlige habitat
og sin på forhånd givne eksistens i denne sammenhæng (og ikke alene den
glimtvise tilstedeværelse som i den juridiske problematisering), vendte Hübertz
hermed også relationen indad igen og bragte den i retning af de anstalter for
afsindige som endnu ikke eksisterede. »Sindssygdommenes Helbredelighed«,
skrev han, »afhænger som bekjendt for en Del af deres Varighed, det er derfor,
navnlig naar man vil oprette Anstalter for de ny og for de ældre Tilfælde, af Vigtighed
at vide for hvor mange af det ene og det andet Slags, man paa et Sted
skal indrette sig«. 2 Idet han under hensyn til Esquirols fordring nu havde
»sonderet dette Samfunds-Saar i dets fulde Udstrækning« som de afsindige
udgjorde i det totale samfundslegeme, havde Hübertz med sine optællinger også
gjort sig i stand til »at angive Midler til at afhjælpe Nøden«. 3 Disse midler
skulle imidlertid indgå som dele af et program der på ingen måde betragtede
nøden eller afsavnet som den samme »for de ny og for de ældre Tilfælde«.
De tre distrikter som Hübertz havde foreslået, dels Sjællands og Lolland-
Falsters Stifter, dels Nørrejyllands Stift, samt Fyens Stift, indenfor hvilke han
havde vurderet den respektive fordeling af afsindighedens varighed blandt de
syge, svarede således til de tre optageområder Hübertz allerede 10 år tidligere
1 J. R. HÜBERTZ: De Sindssyge i Danmark (1851), p. 12. FIG. 5.6 er baseret på oplysninger fra
samme værk (p. 12), samt A. F. BERGSØE: Den danske Stats Statistik (1853), bd. 4, p. 116.
2 J. R. HÜBERTZ: De Sindssyge i Danmark (1851), pp. 12-13.
3 J. R. HÜBERTZ: “Et Bidrag til Daarevæsenets Statistik i Danmark”, Dansk Ugeskrift for alle
Stænder, 2. Rk. 42, 43, 44 (1843), p. 34. Cf. H. HELWEG: Sindssygevæsenets Udvikling i Danmark
(1915), p. 81.
458