BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Redskab, Sindets egentlige legemlige Bærer«, skrev han: »Vi sige da, at
Sindssygdom er til Stede, naar Hjærnens Virksomhed er Saaledes
forstyrret, at de sjælelige Virksomheder, på Følelses-, Forstands-, og Viljeslivets
Omraade, heller ikke kunne gaa uforstyrret for sig eller ytre
sig frit«. 1
Ligesom hovedparten af de danske psykiatere i anden halvdel af det 19. århundrede
havde hospitalspræsten dermed også skrevet under på den centrale
del af Griesingers magna charta for den psykiatriske videnskab: at hele gruppen
af »psykiske sygdomme« (»der psychischen Krankheiten oder des Irreseins«),
hvilke hos Griesinger ville sige unormale forestillings- og viljesytringer, måtte
forstås som symptomer på forstyrrelser der havde deres »lokalisation« i et bestemt
organ, samt at dette organ ifølge de fysiologiske og patologiske kendsgerninger
kun kunne være hjernen (»das Gehirn«). 1 På linje med det synspunkt
1 N.C. DALHOFF: Vore Sindssyge (1879), p. 6 (»den Side af Sjælen…«). Dalhoffs fremstilling af
»Sindet« peger på en betydningsforskydning i forhold til tidligere »Ved Sind«, skrev J.P. MYNSTER til
eksempel i Grundrids af det almindelige Psychologie (1830), »forstaaes Villien i Forbindelse med alt
det Indvortes, forsaavidt dette har Indflydelse paa den. Ordet betegner altsaa ligesom en indre Region i
Sielen. Man betænker i sit stille Sind saavel som man deri føler og beslutter; men kun de Tanker komme
ind i Sindet, som kunne vække mere levende Følelser og Beslutninger; de øvrige blive i Forstanden«
(p. 92; kursiv tilføjet). I et andet af værk af J.P. MYNSTER: Prædikener paa alle Søn- og Hellig-Dage i
Aaret, bd. I-II (1823), kendetegnet ved en anderledes praktisk-teologisk og ikke teoretisk-filosofisk
tilgang og fremstilling i forhold til førstnævnte, synes ordet “Sind" dog at have en langt bredere og mindre
teknisk betydning (cf. e.g. bd. I, pp. 11, 27, 75, 138, 168, 212, 227, 331, 360, 434, 490; bd. II, pp. 22,
25, 51, 75, 90, 124, 150, 164, 182, 222, 230, 309, 333, 380, 418, 503). Cf. også P.E. MÜLLER: Dansk
Synonymik (1829), s.v. N.C. DALHOFF: Vore Sindssyge (1879), pp. 6-7 (»Vi sige da…«); originalens
udstansning. Definitionen har stor lighed med der fandtes i H. Selmers kommenterede oversættelse af
J.C. Prichard: Sindssygdommene og andre sygelige Sjelstilstande (1842): »Man har sagt, og det
med fuldkommen Ret, at Afsindigheden er en sygelig Tilstand i Organismen, som hindrer
eller forstyrrer Sjeleevnernes naturlige og sunde Virksomhed« (pp. 1-2; originalens udstansning).
Cf. også K. PONTOPPIDAN: “Indledningsforelæsning i klinisk Psykiatri”, Hospitals-
Tidende, III:12:11 (1889): 325-32; p. 327.
1 Selv skriver W. Griesinger i Die Pathologie und Therapie der psychischen Krankheiten (2. udg.;
1861): »Die vorliegende Schrift beschäftigt sich mit der Lehre von der Erkenntniss und Heilung der
psychischen Krankheiten oder des Irreseins, Das Irresein selbst, ein anomales Verhalten des Vorstellens
und Wollens, ist ein Symptom; die Aufstellung der ganzen Gruppe der psychischen Krankheiten ist
aus einer symptomatologischen Betrachtungsweise hervorgegangen und ihr Bestehen ist nur von einer
solchen aus zu rechtfertigen. Der erste Schritt zum Verständniss der Symptome ist ihre Localisation.
Welchem Organ gehört das Phänomen des Irreseins an? — Welches Organ muss also überall und immer
nothwendig erkrankt sein, wo Irresein vorhanden ist? — Die Antwort auf diese Frage ist die erste
707