BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Angående denne gruppe af alene bedrede patienter understregede Selmer
samtidig at det ikke kun drejede sig om »saadanne afløbne Tilfælde, hvor Patienten
er bleven mere eller mindre i Stand til ogsaa udenfor Anstalten, under
Vejledning eller under visse givne Forhold, om end med formindsket Arbejdsdygtighed,
at beskjæftige sig paa fornuftig og nyttig Maade, og i alt Fald ikke
kan betragtes som tabt for Familielivet, — men ogsaa saadanne ikke fuldt afløbne
Tilfælde, hvor en Bedring med sandsynlig Udsigt til ogsaa udenfor Anstalten
at holde sig i længere Tid, er indtraadt som Følge at sygdommens formindskede
Intensitet«. Dertil kom imidlertid også »de Tilfælde ind under Klassen
“Bedrede”, hvor en roligere og mere samlet Tilstand er indtraadt paa Grund
af Overgangen til en anden Form, der i og for sig ikke betinger en ugunstig
Prognose, naar f. Ex. En Maniakus er afgaaet i et Efterstadium af lettere Melankoli,
der ikke er til Hindre for at have ham i Hjemmet. Alene fordi Anstaltsdisciplinen
kan have gjort en Patient mere medgjørlig og tilsyneladende fornuftig,
uden at Sligt tør ventes at ville holde sig ogsaa under andre Forhold, er Ingen
udskreven som bedret«. 1
Betydningen af »Rubrikken “Uhelbredede”« bestemte Selmer endelig således
at den ikke alene omfattede »dem, hvis Tilstand er forbleven uforandret, hvad
enten dette nu skyldes et for kort Ophold i Anstalten eller selve Sygdommens
Beskaffenhed, og dem hvis Tilstand har forværret sig, være sig paa Grund af
Sygdommens tiltagende Intensitet eller formedelst dens Overgang til en Form
af slettere Prognose, men tillige saadanne Tilfælde, hvor der ved Afgangen vel
kan være indtraadt en Beroligelse eller selv en tilsyneladende Bedring, men
hvor Behandlingens ubetimelige Afbrydelse ikke har tilladt at vente nogen Varighed
deraf, eller hvor et saadant tilsyneladende Resultat i Virkeligheden kun
har beroet paa den begyndende Udvikling af en Form, som maaskee ikke nødvendig
udkræver Anstaltsbehandling, men dog udelukker eller væsentlig for-
Symptomer tilbage, som ikke hindrede hans fornuftige Færd i det Hele, og som erfaringsmæssigt
skjønnedes snart at ville tabe sig, saa at Helbredelsen dog kunde ansees for sikker, eller naar selve det
fortsatte Ophold i Anstalten øjensynligt var til Hinder for Rekonvalescensens endelige Afslutning, hvad
navnlig ikke sjeldent kan være Tilfældet hos Patienter med stærk Hjemve. Rekonvalescenter derimod,
som ere afgaaede i saadan Tilstand, at et heldigt Udfald endnu kunde være tvivlsomt, om end sandsynligt
nok, ere kun opførte som Bedrede«. (p. 161).
1 H. SELMER: Statistiske Meddelelser og Undersøgelser (1879), p. 157; p. 161.
579