BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

uhelbredeliges position indenfor forbindelsessystemet: »Naar vi forøvrigt have
nævnet Kjönsforskjellen som förste og Helbredeligheden eller Uhelbredeligheden
kun som andet Inddelingsprincip, saa er det fordi en streng Gjennemførelse
af den førstnævnte Adskillelse frembyder sig som uomgængelig nødvendig,
medens den sidstnævnte Tvedeling i Følge Forholdenes Natur hverken kan eller
bør være saa skarp som hin, og i Grunden mere maa betragtes som en væsentlig
Betingelse for Behandlingens Frihed, end som en Skranke, der ikke bör
overskrides«. 1 Et adskillelsessystem som det Hübertz havde talt for ville allerede
på forhånd have opstillet og afbenyttet denne skranke, så at den som en
uoverstigelig grænselinje ville havde udelukket alle de individer der med primær
henvisning til tidsrummet for deres lidelse ikke var medlemmer af de aktuelle,
potentielle eller virtuelle udsnit af den samlede afsindighed; men også
således at de langvarigt afsindige netop på grund af den institutionelle udelukkelse
i kombination med tidsfaktoren aldrig ville møde muligheden for den
asylpsykiatriske vurdering der eventuelt måtte betvivle at uhelbredeligheden
virkelig var en kendsgerning i det enkelte tilfælde og følgelig sætte vedkommende
i behandling. Når Selmer omvendt fandt en vigtig forudsætning for den
lægelige behandling i den frihed der blev til som resultat af to kombinerede anstalter
der tilsammen fungerede »som integrerede Dele af et og samme Institut,
og følgelig under fælles Overbestyrelse«, så var det fordi denne frihed i og for
sig var ensbetydende med den håndgribelige mulighed for at respondere på det
der var umuligt i det andet system; og fordi den fælles medicinske ledelse af
den dobbelte anstalt gjorde det muligt for stedets overlæge at træffe tidseffektive
beslutninger om individuelle patienternes eventuelle reklassifikation, men
uden derved at opløse den generelle grænse imellem den helbredelige og den
uhelbredelige afsindighed samt de specielle fordringer som de hver især præ-
senterede. 2
Efter det relative forbindelsessystem var og blev sondringen imellem helbredeligheden
og uhelbredeligheden en gennemgående inddelingsgrund; men der
skulle samtidig være tale om en slags fleksibel placeringsmekanisme der »helst
burde kunne bevæge sig efter Omstændighederne indenfor et vist spillerum«,
1 H. SELMER: “Daareanstalternes Bygningsforhold i Tydskland og England” (1848), p. 47.
2 H. SELMER: “Om Hospitaler for Afsindige” [1842], p. 335.
481