BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

noget fremmed« samt »de mange Fordomme og urigtige Forestillinger« hvormed
de sindslidende antageligvis blev mødt og opfattet af den brede danske
offentlighed. 1 Dette mål søgte hospitalspræsten blandt andet at nå ved i sin
skildring at føre sindssygdommene tilbage til begyndelsen af deres »Udviklingsgang«,
dér hvor de »have den største Lighed med, hvad der findes hos
enhver af os«, således »at man skulde nødes til at indrømme, at de sindssyge
dog høre os til, at det er Kjød af vort Kjød« — “vore sindssyge”«. 2
I en anderledes ny kommunikationssituation, der ligesom Dalhoffs andet
almentilgængelige skrift om de sindssyge betitlet Bistrup og udsendt af Udvalget
for Forbundet for Folkeoplysnings Fremme i 1881 tog form af populærfremstillingens
konfrontation med en forudsat stigmatiseringsproblematik, forsøgte
hospitalspræsten imidlertid ikke kun at kaste et anderledes medfølende og
mindre dadlelystent lys over de syges ulykke og modfærd; han søgte samtidig at
bringe denne gruppe og deres umiddelbare behandlingsmiljø ind i bredere offentligt
synsfelt end førhen. 3 Placeret just på indersiden af den behandlingskultur
han som hospitalspræst både befandt sig indenfor og samtidig på kanten af
syntes Dalhoff at have haft til hensigt at fremkalde og meddelagtiggøre nogle
billeder som dette kulturmønster var fælles om, men også nogle billeder han fra
sin perifere placering både kunne opleve sig allieret med og med sin lille af-
1 N. C. DALHOFF: Vore sindssyge (1879), p. 1. Cf. også V. STEENBERG: “Om Danmarks Sindssygevæsen”,
Hospitals-Tidende II:17:27 (1881): 521-32; II.17.28 (1881): 541-47; R. A. HOLM: Nogle Bemærkninger
om Ordningen af Sindssygevæsenet i Danmark (1881).
2 N. C. DALHOFF: Vore sindssyge (1879), p. 2; original tekstspærring. Cf. S. W. Jackson: Melancholia
and Depression: From Hippocratic Times to Modern Times (1986), pp. 160-66.
3 N.C. DALHOFF: Bistrup. Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme (1881). Dalhoff er ikke den
første der ønskede at diskutere spørgsmålet om sindssyge og deres behandling i den danske offentlighed.
Udover N. D. RIEGELS’ tidlige anonyme kritik af forholdene for galningene indlagt på det tidligste
Sct. Hans Hospital i “Pesthuset som det er, og hvorledes det kunde blive”, Månedsskriftet Kiøbenhavns
Skilderie, II.11-12 (1788): 229-86 [se kap. 2, §4], findes også de løbende meddelelser fra kort efter år
1800 angående udvidelsen af Sct. Hans Hospital samt reglementerne for dets virksomhed; heri hedder
det til eksempel: »En for Menneskeheden saa vigtig Indretning som St. Hans Hospital … tildrager sig
med ret Publicums Opmærksomhed; det anses derfor ligesaa vigtigt som hensigtsmæssigt, offentligheden
at bekendtgjøre alt, hvad der henrører sig til dette Hospitals Indretning og Bestyrelse« (Collegialtidende
for Danmark og Norge, 14 [2. april 1803], p. 210). Cf. også P. W. JESSEN: »Om de med hensyn
til Ands- og Sindssyge herskende Fordomme« [oversat fra tysk af prakt. læge N.N. Gjersing]. Ugeskrift
for Læger, II.vii (1847): 185-92. Som det vil fremgå, demarkerede Dalhoffs fremstillinger sig
imidlertid i flere henseender fra disse.
696