BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

ciele hyperthymier har man fremhævet en hæftig drift til muskelbrug (agitationen),
der ytrer sig i et hvileløst spil af alle tillærte og tidligere indøvede muskelbevægelser,
uro, jactation, springen, dansen, grimaceren, syngen, skrålen o.
s. v. Dette phænomen er i de maniacalske tilstande et partielt symptom af den
universele hyperthymi«. »Men«, tilføjede Flindt imidlertid, »det kan iagttages
særskilt i andre tilstandsformer, navnlig i visse depressive tilstande. Selv hos
sunde personer under sindsbevægelser kan en særlig drift til muskelvirksomhed
iagttages. Man ser f. ex. ganske raske mennesker i angst og forlegenhed udføre
alle slags unyttige handlinger som at pille i klæderne, at skifte stilling og
sted, at harke og snøfte o. s. v. På samme måde se vi i depressive tilstandsformer
hyppig uvilkårlige bevægelser og handlinger af enhver art, som at patienten
styrter hændervridende omkring, drives om i det fri dag og nat, flygter bort
til fremmede lande fra sted til sted o. s. v.«. 1
Mere karakteristisk for melankolien indenfor det område der antagelig kunnet
have hørt til de gemytssygdomme der ifølge Selmer i sin tid skyldtes fremmedgørelse
i begærevnens virksomhed var imidlertid hyperthymiens umiddelbare
modsætning der under navnet »athymi« gjorde sig gældende som »en
sygelig svækkelse af den driftagtige stræben«. Ifølge Flindt skulle der ganske
vist i både »de höjeste grader af spontan psychisk smerte og psychisk velbehag
så vel som i stuporlignende tilstande« kunne iagttages »universel sygelig formindskelse
så vel af intellectuele som sanselige begæringer«; men dertil kom
mere hyppige athymi der karakteriserede sig ved »en sygelig mangel på drift til
muskelbrug (manglende reflex på det psychomotoriske område); den syge rører
sig næppe, er ikke til at få ud af sængen o. s. v. Denne anomali iagttages som
partialsymptom i dybe depressionstilstande; den lader sig dog vanskelig skælne
fra abulien«. 1
1 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers (1885), p. 57; p. 57. Flindt tilføjede
differentialdiagnostisk: »Også under psychiske svækkelsestilstande, således i den almindelige chroniske
forvirring, det senile sløvsind, den generele progressive parese og mange tilfælde af idioti, forekommer
der rastløshed og driftagtige bevægelser af enhver art« (p. 57).
1 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers (1885), p. 58, p. 59. »En relativ
stærk fremtræden af visse tilböjeligheder og begæringer betinger under normale forhold en tilbagetræden
af andre. De af rent psychiske følelser fremgående intellectuele begæringer kunne således hos sunde
mennesker for kortere eller længere tid ophæve de sanselige begæringer, ligesom omvendt de af
751