BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

Hvis det var denne mulige misforståelighed der førhen kunne have været
medvirkende til at afsindigheden præfereredes over sindssygdommen, var det
imidlertid i anden halvdel af det 19. århundrede som om den betydningsmæssige
risiko som den eventuelt kunne indebære ikke længere gjorde nogen fordring
på dem der primært talte om at fravælge sindssygdom som generisk betegnelse.
Ganske vist havde den almindelige leksikale udvikling med hensyn til
sindssygdommens betegnelse kun antydet dette forhold, og uden at henvise til
nogen form for hjernepatologi. Hvor Videnskabers Selskabs Dansk Ordbog fra
1848 havde givet adjektivet “Sindssyg” en bred betydning af »Syg paa Sjælen;
bruges saavel til at betegne den høieste Grad af Melancholie, som enhver forbigaaende
Forvirrelse i Siælen«, var betydningsmulighederne, især med hensyn
til det helt kortvarige i tilstanden, allerede indskrænket væsentligt i Molbechs
anden store ordbog fra 1859 hvori substantivet »Sindssygdom« defineredes
som »en vedvarende sygelig Tilstand i Siælen; eller en saadan, der formindsker,
sløver dens frie Aandsvirksomhed«. 1 Væsentligere var det imidlertid at Tryde
formentlig var den sidste til at gøre denne tvivl gældende og til muligvis også at
fravælge sindssygdommen af denne grund, imens de fleste andre der beskæftigede
sig ikke kun med ordet sindssygdom men også med de tilstande, de individer
og de problemer som navnet kunne referere til benyttede dette med præcis
de samme præciseringer som Tryde valgte at samle under sin definition af
afsindigheden forstået som »de sjælelige Forstyrrelser, der have den væsentlige
Fælledseiendommelighed, at de ere Udtryk for en Hjernelidelse«. 2
b. Hvis det første element i sindssygdommens historiske semantik var den
ovenfor anførte implicitte reference dels til tilstande der kunne anderkendes
som samfundets egne interne problemer, dels til tilstande der i forbindelsessystemets
asyl kunne holdes ude fra hinanden i kraft af empiriske vurderinger af
helbredelsens mulighed, så var et andet element den eksplicitte distinktion i
forhold til de forstyrrelser i sindet der muligvis var sygelige af karakter, men
ikke havde deres læsio principalis i hjernen. Den gennemgående forståelse af
1 VIDENSKABERNES SELSKAB: Dansk Ordbog (1848, S), art. “sindssyg”, p. 238. Cf. også art. “Sindssyge”:
»Den Tilstand at være Sindssyg; Vanvid« (p. 238). C. MOLBECH: Dansk Ordbog, indeholdende
det danske Sprog Stammeord (1859), bd. 2, p. 707; s.v.
2 C. TRYDE: ”De Afsindiges retslige Stilling” (1865), p. 3.
518