BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

imod samtidig den afsindighed der enten kun havde været ganske kortvarig (0-
1 år) i forhold til den gennemsnitlige varighed (13,5 år), den der endnu slet ikke
havde fundet sted, men måtte ventes at vise sig det efterfølgende år, eller den
der hørte til de periodevist afsindige som ikke for indeværende »vare i Perioden«,
men givetvis senere ville opleve tilbagefald. Det udsnit af den samlede
afsindighed der skulle stå i en særlig forbindelse med anstalten var akkurat det
tidsmæssige konglomerat som dannedes — dels af »de ny Tilfælde«, hvoraf der
ifølge Hübertz’ opgørelse skulle af i alt 130 afsindige i hele kongeriget, med 76
fra Sjælland og Lolland-Falster, 43 fra Nørrejylland, og 11 fra Fyn og småøerne
[FIG. 5.6]; — dels af »den aarlige Tilgang«, udregnet på grundlag af de kumulerede
demografiske oplysninger set i forhold til tidligere undersøgelser, hvilken
Hübertz samlet set anslog til beløbe sig til 135 (og Bergsøe til 150) samfundsborgere
som efter alt at drømme ville blive syge i løbet af det kommende år [FIG.
5.6]; — og endelig af »de periodisk Afsindige, som den 1. Juli 1847 ikke vare i
Perioden«, hvilke Hübertz, så vidt han selv kunne bedømme, lovlig ufuldstændigt
opgav til at udgøre en samlet gruppe på 368 individer der aktuelt var i remission
eller intermission, med 139 fra Sjælland og Lolland-Falster, 176 fra
Nørrejylland, og 53 fra Fyn og småøerne, eller 52 fra byerne og 316 fra landet. 1
Med andre ord åbnede den epidemiologiske problematisering hos Hübertz
på den ene side op for en opmærksomhed der angik den komplette sum af afsindige,
så vidt dette med de forhåndenværende metoder lod sig opregne indenfor
det danske kongerige på et bestemt tidspunkt i 1847. Men samtidig med
at analysen orienterede sig efter »dette Samfunds-Saar i dets fulde Udstrækning«,
angik interessen også og i højere grad et særligt udsnit af den totale afsindighed
i samfundet. 2 Denne privilegerede andel af afsindighedens samlede
traumatiske begivenhed, som for Hübertz var den andel der forekom særligt
relevant for de rene helbredelsesanstalter der ifølge hans reformprogram burde
opføres, kunne således siges at danne en kombination af den nyligt indtrådte
1 J. R. HÜBERTZ: De Sindssyge i Danmark (1851), pp. 12-13; p. 25-25. A. F. BERGSØE: Den danske
Stats Statistik (1853), bd. 4, p. 114.
2 J. R. HÜBERTZ: “Et Bidrag til Daarevæsenets Statistik i Danmark”, Dansk Ugeskrift for alle
Stænder, 2. Rk. 42, 43, 44 (1843), p. 34. Cf. E. Esquirol: Des établissements consacrés aux aliénés en
France, et des moyens d’améliorer le sort de ces infortunés [1818], p. 64. Cf. H. HELWEG: Sindssygevæsenets
Udvikling i Danmark (1915), p. 81.
462