BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

psykiske funktioner og fænomener der derved holdtes ud fra hinanden under
hvert deres separate fakultet [se FIG. 7.1]. 1
FIGUR 7.1. Fakultetspsykologiske opdelinger hos J. P. MYNSTER.
Grundrids af den almindelige Psychologie (1830).
Tænkningen
Om Sielen
som forestillende
Følelsen
Om Sielen
som følende
Viljen
Om Sielen
som begierende
Fornemmelse, Bevidsthed, Forestilling. Sands. Rum og Tid. – Hukommelse.
Associationer. Indbildningskraft. Phantasie. Forstand. Skarpsindighed.
Begreber. Anskuelse. Sprog. – Dømmekraft. Slutninger. Tro. Ideer, Idealer.
Fornuft, Erkiendelse, Dybsindighed. – Selvbevidsthed, Individualitet. –
Genie, Digteevne. Vittighed, Talent. – Afsindighed, Sværmerie, Fanatisme,
Overtro, Anelser.
Følelse af Lyst og Ulyst. Blandende Følelser. Dunkle, ubestemte Følelser;
Stemning. – Lyst frembragt ved de skiønne Kunster. – Sandselige Følelser:
legemlige Følelser. – Aandelige Følelser. Skiønhedsfølelse, Smagen; Modbydelighed;
Vedmod; Det Komiske, Det Naive; Den moralske Følelse, Samvittigheden;
Agtelse, Foragt, Anger, Beundring, Tilbedelse; Tilfredsstillende
Følelser. – Selskabelige Følelser: Æresfølelsen, Kierlighedsfølelserne, Menneskekierlighed,
Fromhed. – Sind; Sindbevægelse, Affect; Sindsro.
Begiering, Attraa, Ønske, Villie, Drivt (til Udvidelse, til Nydelse). Instinkt. —
Sandselige Drivter: legemlig Udviklingsdrivt, Nærringsdrivt, Bevægelsedrivt,
Kiønsdrivt, Selvopretholdelsesdrivt. – Aandelige Drivter: almindelig
Virksomhedsdrivt; Kundskabsdrivt, Fremstillingsdrivt, Herskesyge; Dydsdrivt,
Frihedsdrivt, Retsdrivt. – Selskabelige Drivter: Æresdrivt; Meddelesesdrivt,
Drivt til at stifte Samfund; Kierlighedsdrivter; Drivt mod Gud, til
Fudkommenhed, mod Guds Rige. – Tilbøielighed, Villiens Frihed, Vikaar,
Bevæggrunde. Svaghed i Villien, Lidenskab, Besindighed. – Øvelse, Vane,
Færdighed, Charakteer, Mod, Enthusiasmus, Begeistring.
Hvor der til tankelivets område således hørte sådanne sindstilstande der i
form af repræsentationer kunne optræde “teoretisk” i henhold til skelnemærket
sandt eller falsk, herindunder perception, forestilling, associationsdannelse,
slutningsevne og dømmekraft, samt opmærksomhed og hukommelse, henregnede
fakultetspsykologerne til viljeslivets område, om end med divergerende
indbyrdes forhold og hierarkier imellem de forskellige elementer, de sindstil-
1 FIG. 7.1 bygger på J. P. MYNSTER: Grundrids af den almindelige Psychologie (1830), pp. 8-132,
hvorfra, for overblikkets skyld, ikke samtlige kategorier er repræsenteret. Til gengæld er med kursiv
fremhævet en række af de kategorier der enten havde spillet eller skulle komme til at spille en særlig
rolle for historien om manien og melankoliens omtydning.
711