BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

end en del af de elementære psykiske anomalier hos Flindt ikke mere figurerer i
forlængelse af en national tradition der gennemgående har prioriteret den specielle
over den almene psykiatri. Imidlertid var det også med kombinationen af
den tanke-, følelses- og viljesmæssige tredeling og en anden tredeling som stillede
»den psychosentive sphære« overfor »den psychosensoriele sphære« og
igen overfor »den psychomotoriske sphære af sjælelivet« at Flindt kunne pege
på den region i den samlede topografi der især skulle spille deres rolle i beskrivelserne
af stemningssygdommene og som efterhånden er gået over i traditionen
under navnet »de affektive symptomer«. 1
Det som Flindt supplerede fakultetspsykologien med var således et skema
der i ét tilfælde var sammenfaldende med den velkendte fakultative tredelings
kategoriseringer og i to andre tilfælde opstillede en forskel der skar sig igennem
fakulteterne sådan som de var overleveret. Supplementet mindede om Kants
interne opdeling af tænkningen, følelsen og viljen i henhold til det højere og det
laverede, det åndelige og sanselige, det aktive og det passive eller det spontane
og receptive [se FIGUR 7 ovenfor], men uden at resultere i helt den samme gennerelle
distribution. 2 Dette resultat opnåede Flindt ved at skelne imellem:
(A) »Forstyrrelser i den psychosentive sphære«, hvilket var navnet på de anomalier
der umiddelbart angik de af centralnervesystemets såkaldte »centripetale« processer
som beroede på en udefrakommende legemlig sansning.
(B) »Forstyrrelser i den psychosensoriele sphære«, hvilke var de anomalier som
vedrørte de »intracentrale« processer som uden at bero på somatisk sansning var indeniværende
i den forstand at de skyldtes hjernens eget psykiske arbejde.
(C) »Forstyrrelser i den psychomotoriske sphære af sjælelivet«, hvilke var de indefrakommende
anomalier som, uden at medføre en forskel for fakultetspsykologiens
viljesmæssige omgrænsning, vedkom de af centralnervesystemets »centrifugale« processer
som kunne resultere i bevægelse og handling.
1 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers (1885), p. 9. Cf. Ole MORS: “Generel
psykopatologi og diagnosticering” (2010), pp. 34-69, in: Henrik DAY POULSEN (ed.): Basisbog i psykiatri
(2010), p. 45.
2 Cf. også P. FRIERSON: “Kant on mental disorder. Part 1: An overview”, History of Psychiatry , 20
(2009): 267-89.
745