BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

hold til den almene psykopatologi — i videre udstrækning hentede materiale til
sit signalement i de anomalier der hørte til »den psychomotoriske sphære af
sjælelivet«, både når dette »centrifugale« psykiske funktionsområde var forstyrret
med hensyn til »beslutning og handling (bevidst villen)« og med hensyn
til »begæring og stræben (drift)«; hvorimod melankoliens mere eksklusive reference
til erfaringen af en syg erfaringsverden også knyttede denne sygdom
nærmere til de »intracentrale« elementærforstyrrelser i »det psychiske (psychosensoriele)
følelsesliv«. 1 Det var denne skævhed i spejlingen imellem to ellers
bipolart organiserede sindssygdomme der kan rimeliggøre at betegne artikulationsformen
for manien i slutningen af det 19. århundrede som en adfærdserfaring,
implicerende en forskydning i retning af den maniske syges
gøren og laden som et mere privilegeret punkt for sygdomsbeskrivelsen end i
melankolien, hvilket på forskellig måde også har gjort sig gældende i eftertidens
problematisering af denne sygdom. 2
der Strebungen, aus dieser Ausschweifung des Wollens, welche den Mittelpunkt der maniacalischen
Störungen ausmachen, ergeben sich als von einem gemeinsamen Ursprünge diese beiden, in ihrem
Wesen und in ihrer reinen Aeusserungsweise bald sehr verschie denen Formen« (p. 276; kursiv
tilføjet).
1 N. FLINDT: Oversigt over de vigtigste Sindssygdomsformers kliniske Optræden (1885), p. 52.
2 Denne adfærdsorientering fremgår ikke mindst af de aktuelle kriterier for en (F.30.1) manisk enkeltepisode
i det nugældende klassifikationssystem WHO ICD-10 (1992, DK 1994): A. Opstemthed,
eksaltation eller eretisme 1 uge eller indlæggelse nødvendig. B. 3 (4 ved eretisk stemning) af følgende
med udtalt påvirkning af dagliglivsfunktioner: 1. Hyperaktivitet, rastløshed, uro. 2. Talepres. 3.
Tankeflugt. 4. Hæmningsløs adfærd. 5. Nedsat søvnbehov. 6. Øget selvfølelse, grandiøsitet. 7. Distraktibilitet
eller usamlethed. 8. Hensynsløs, uansvarlig adfærd. 9. Øget sexdrift. — Ligeledes det
psykometriske redskab Hypomania Checklist (HCL-32) fremstår aktuelt som et illustrativt og markant
eksempel på denne adfærdsinklination. Først udviklet og præsenteret i J. Angst et al.: “The HCL-32:
Towards a self-assessment tool for hypomanic symptoms in outpatients”, Journal of Affective Disorders,
88:2 (2005): 217-233 foreligger redskabet også i dansk oversættelse betitlet “Energi, foretagsomhed
og humør” (udlånt af Kompetencecenter for Affektive Lidelser, Rigshospitalet) hvor den svarende
først bedes om at huske tilbage til en tid som vedkommende ville kalde en “optur”, og derpå at svare ja
eller nej på 32 spørgsmål. – De fleste af disse spørgsmål har alene med adfærdsbeskrivelse at gøre: Jeg
er mere selskabelig (flere telefonsamtaler, går mere i byen); Jeg er rejselysten og tager oftere på rejse;
Jeg har tendens til at køre hurtigere og mere risikobetonet; Jeg bruger flere eller for mange penge; Jeg
tager flere chancer (i forretningssammenhæng eller i hverdagen); Jeg er fysisk aktiv (idræt mm.); Jeg
drikker mere kaffe; Jeg ryger mere; Jeg drikker mere alkohol; Jeg tager flere medikamenter (beroligende,
stimulerende); Mit tøj/min make-up er mere farverigt og ekstravagant; Jeg er eller vil gerne
være sammen med flere mennesker; Jeg er mere interesseret i sex og/eller føler større sexlyst; Jeg flirter
mere og/eller er seksuelt mere aktiv; Jeg er mere snakkesalig; Jeg kommer med flere vittigheder og
827