BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

og melankolien alt eftersom de i forhold til førhen også forlenedes med nye betydninger.
Indeholdt i en afsindighed der på én gang kom til syne som et samfundsproblem,
som et sygdomsfænomen, og som et helbredelsespotentiale,
kunne de maniske og melankolske lidelser til eksempel hverken normativt eller
fænomenologisk rummes af en juridisk problematisering der primært koncerterede
sig om at afgøre tilstedeværelsen af moralsk frihed eller ej hos den gerningsperson
der forekom periodisk henholdsvis partielt afsindig.
Men med den konsekvente koncentration om passagerne og om relationerne
imellem de afsindige, samfundets og asylets verden var det helle ikke den
samme galskab som Pinel havde beskæftiget sig med i slutningen af det 18. århundrede.
1 Trods det at det i hovedtræk var den samme kliniske veridiktion
som Pinels der skulle blive proceduren for den udforskning af de psykiske lidelsestilstande
som asylerne udgjorde den privilegerede lokalitet for, så var der
ikke som hos Pinel tale om tilstande der var kontekst- og historieløse i den forstand
at franskmanden tog udgangspunkt i en galskab der i og for sig allerede
havde været genstand for internering og sandsynligvis foranlediget af sikkerhedsspørgsmål
længe før de karakteriseredes som galskab. Dette var ikke længere
tilfældet i den senere danske kontekst sammenhæng: den afsindighed der
var i færd med at blive sindssygdom var derimod uafvendeligt ladet med en
forudgående historie som samfundsproblem og således i endnu højere grad
med en samfundsmæssig kontekst der endelig var blevet afsindighedens oprindelige
hjemsted. — Ligesom der indenfor rammerne af det asyl som var opbygget
efter den relative forbindelse imellem helbredelige og de uhelbredelige pateinter
var introduceret en ny erfaringsmæssig og prognostisk temporalitet i det
historiske fænomen der skulle bære navnet sindssygdom, således kom samfundets
omfattende spatialitet på en hidtil uset måde også til at indgå som en
komponent i denne sindssygdoms referenceramme. Selvom hverken den ene
eller den anden af disse bevægelser var forudsætninger for sindssygdommens
bestemmelse i almindelig forstand, så hørte de alligevel med den historiske erfaring
som sindssygdommen også var et navn på.
At sindssygdommen på denne måde kom en række civilisatoriske samfundsproblemer,
men uden at den dermed kunne reduceres til en social patologi eller
1 Se KAP. 3.
506