BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

langt mere diffuse der gik imellem sygdom og sundhed. Ved at kile sig ind i
dette nye grænseland var gemytsygdommene dem der på én gang forflyttede
galskabens traditionelle grænse et stykke ind i det mere omfattende område
der efterhånden skulle indrammes af sindssygdommenes beskrevne betydningshorisont
og dem der skabte rum for de sygdomstilstande »der fortrinsvis,
til sine Tider endog udelukkende, yttrer sig ved psykiske Forstyrrelser« af betydelig
variabilitet: »Naar saaledes et Menneske bærer sig ufornuftigt ad, foretager
taabelige, umotiverede Handlinger, yttrer paafaldende, sygelige, forkerte
Forestillinger eller Drifter, naar der spores Forandringer i hans naturlige
Sindsstemning eller andre lignende Yttringer af hvad man kalder et sygt Sind«. 1
Sind«. 1
Samtidig med introduktionen af gemytssygdommene kunne have været forbundet
med en fornemmelse af sindssygdommens modsætning snarere end
fornuften var sundheden, således at forskydningen principielt set også kunne
lede til at netop »den almindelige Sundhedstilstand« forstået som en »Normal-
Tilstand for Menneskeslægten overhovedet« måtte begynde at spørge til sin
egen karakter på en ny måde, var det sidste centrale punkt i denne anderledes
topografi et der i hvert fald sidenhen kom til at høre til manien og melankoliens
bestemmelser. Dette punkt havde at gøre med det manglende sammenfald
imellem fremmedgørelsen i begæreevnerne på den ene side og på den anden
side den gemytsygdommenes klasse der rummede netop disse sygdomme. For
så vidt som manien og melankolien var fælles om at kunne optræde såvel
»uden eller med uvæsentlige Spor af Vanvid eller Forvirring« som »med Vanvid
eller Forvirring«, kunne gemytssygdommenes fulde profil ikke beskrives
under hensyn til forstyrrelserne i begæreevnerne alene, al den stund netop
denne form for fremmedgørelse var defineret i sin modsætning til de alienationer
i de intellektuelle evner som måtte være til stede i de tilfælde af mani og
melankoli der klassificeres som »med Vanvid eller Forvirring«. Men for så vidt
som disse sidste tilfælde af manisk og melankolsk sindssygdom omvendt ikke
passerede over i hovedgruppen af forstandssygdomme i kraft af tilstedeværelsen
af intellektuelle forstyrrelser, var gemytssygdommene netop dem der kun-
1 C. TRYDE: “De Afsindiges retslige Stilling”, Særskilt Aftryk af “Bibliothek for Læger” (Oktober
1865): 1-172; p. 8; p. 4.
649