BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

alene de relativt få læger der havde fundet interesse i sagen, om end det ofte var
i Hübertz’ og Selmers agitatoriske eller mere videnskabelige skrifter at kritikken
søgte både oplysning og støtte til sine ræsonnementer. 1 Til at begynde med
var »Daaresagen« og dens kritik ikke det »Medicinalanliggende« den senere
skulle blive: sagen vedrørte endnu ikke fortrinsvis »den offentlige Sundhed og
Sygepleie, eller Medicinalpersonalets Kaldsvirksomhed, for saavidt denne vedkommer
det Offentlige«, men involverede udover lægerne derimod historikere,
statistikere, jurister, politikere, gejstlige, adelige, proprietærer, fabriksejere,
fattigdirektører og andre embedsmænd, ligesom de kritiske stemmer ikke kun
materialiserede sig ved skriftlige indlæg, men også i tale og i diskussion, frem
for alt på stænderforsamlingerne i 1838, 1844 og 1846. 2
Da professor Adolph Frederik Bergsøe i 1853 udgav fjerde bind af Den danske
Stats Statistik omhandlede forskellige statsforvaltningsforhold fra rets-,
kirke- og forsvarsvæsen til sundhedspoliti, medicinalforanstaltninger og forsørgelsesvæsen,
endte han derfor ikke alene med at udtrykke sine egne forhåbninger
til det Jydske Asyl som året forinden var åbnet for helbredelige afsindige
i Nørrejylland. I afsnittet “Om Statens Omsorg for de Syge” gentog statistikeren
samtidig med en vis selvfølgelighed den kritik der med stigende intensitet var
1 Disse skrifter tæller især: J. R. HÜBERTZ: “Et Bidrag til Daarevæsenets Statistik i Danmark”,
Dansk Ugeskrift for alle Stænder, 2. Rk. 42, 43, 44 (1843): J. R. HÜBERTZ: “Bemærkninger om Daarevæsenet,
anstillede paa en Rejse i Danmark og Tydskland i Aarene 1841-1842”, Bibliothek for Læger,
Ny Rk., Bd. 10 (1844): 1-184. H. SELMER: Om Psychiatriens Tilstand i Danmark, med særligt Hensyn
til St. Hans Hospital paa Bidstrupgaard (1841). H. SELMER: Almindelige Grundsætninger for Daarevæsenets
Indretning (1846). H. SELMER: “Daareanstalternes Bygningsforhold i Tydskland og England”,
Bibliothek for Læger, 3. Rk., 4. Bd. (1848): 35-105.
2 Om stænderforsamlingernes diskussion af dåresagen: se e.g. H. HELWEG: Sindssygevæsenets Udvikling
i Danmark (1915), pp. 75-78. T. F. NIELSEN: “Fra dårekiste til terapeutisk anstalt: Dansk psykiatri
1800-1850” (2008), pp. 70-75– Litteratur der kritisk beskæftigede sig med dårevæsenet tæller bl.a.
O. J. RAWERT: “Er Danmark tilstrækkeligen forsynet med Sygehuse, og ere disse saaledes, som de bør
være?”, Penia eller Blade for Skole-, Industrie-, Medicinal- og Fattigvæsen, 16 (1821): 31-47. A. V. T.
GØRICKE: “Det i Odense oprettede Hospital for Afsindige”, Bibliothek for Læger, 14 (1831): 81-84. A.
V. T. GØRICKE: “Nogle Bemærkninger om Indretningen og Organisationen af en Anstalt for Afsindige,
mest med Hensyn til Bistrupgaard-Stiftelsen”, Bibliothek for Læger, 32 (1840): 1-18. F. A. ULDALL:
Statistisk Fremstilling og critisk Sammenligning af tyve Staters Medicinal-Forfatninger, med særligt
Hensyn til den danske samt Ideer til dennes Reform (Kjøbenhavn, Universitetsboghandler C. A. Reitzel,
1844), 1. del, pp. 290-93.– Om »Medicinalanliggender«: se T. ALGREEN-USSING, F. E. KRETZ
og A. M. N. KRIEGER (eds.): Love og Anordninger, samt andre offentlige Kundgjørelser Danmarks
Lovgivning vedkommende for Aaret 1850-[1903] (1878), bd. 22, p. 368.
438