BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

§22. De rene helbredelsesanstalters halve sandhed. Historiske forudsætninger for
sindssygdommenes temporalitet og spatialitet.
Ligesom Philiatrien ikke præmierede Hübertz for sit reformforslag med hensyn
til det danske dårevæsen, men dog alligevel valgte at donerede forfatteren 100
Rd. til udgivelse af afhandlingen da den indeholdte »adskillige Oplysninger og
Forslag, som kunde være nyttige, naar de blev underkastede en offentlig Bedømmelse,
og bidrage til at fremkalde en Forandring i vore Afsindiges elendige
Tilstand«, således var den historiske følgeslutning der ville havde gjort melankolien
og manien til de ene- og enkeltstående genstande for de kurative anstalter
og den asylpsykiatriske virksomhed også kun en halv sandhed. Grundene
hertil og dem der gjorde at Philiatrien afstod fra at prisbelønne Hübertz arbejde
var ikke helt de samme, men havde alligevel noget centralt til fælles.
Komiteen der i 1843 bedømte Hübertz’ Om Daarevæsenets Indretning i
Danmark havde især lagt vægten på hvad de tre medlemmer betragtede som en
række utilfredsstillende mangler set i relation til ordlyden af den på forhånd
stillede opgave. Af disse kritiske punkter talte de mest afgørende dels at forfatteren
ikke som ønsket havde foreslået nødforanstaltninger der skulle virke for
»de pludseligt indtrædende Tilfælde af Afsindighed«, især i Nørrejylland hvor
der var længst afstand til både Bistrupgaard og Slesvig; dels at han kun meget
kortfattet og uden gode grunde havde affærdiget spørgsmålet om også »Private
kunne faae nogen Del i de nye Anstalters Oprettelse«; og endelig at Hübertz
hverken havde redegjort fyldestgørende eller tilfredsstillende for hele bekostningssiden
af sine forandringsforslag — snarere var det ifølge komiteen som om
han havde villet »give sine Planer et mere glimrende Udseende end de fortjene,
ved at give dem ud for meget billigere end de i Virkeligheden ere«. 1 En passant
og uden at lade dette tælle som en principiel omstændighed i prisbedømmelsen
anførte kritikken imidlertid også det punkt der for en historisk betragtning
skulle miskreditere Hübertz’ program. »Efter en temmelig svag Diskussion«,
hed det i komiterapporten, »kommer han til det Resultat, at det er bedre at
1 Cf. B. A. HOPPE, C. E. FENGER & M. DJØRUP: “Comiteerapport [ang. J. R. Hübertz’ besvarelse
af prisspørgsmålet: »Hvilke Foranstaltninger maa man ønske trufne saavel fra det Offentliges Side som
det Private, for at tilbeiebringe en bedre Behandling og Forpleining af de Sindssyge i det egentlige
Danmark«], Uddrag af “Philiatriens” Forhandlinger: Aarlig Generalforsamling den 25de April”, Ugeskrift
for Læger, 8:18 (1843): 303-10; pp. 305, 304, 305, 308, 309.
465