BIND_2_(s. 411-892)_Marius Gudmand-Høyer.pdf - OpenArchive ...

gang for alle på et bestemt tidspunkt i anden halvdel af det 19. århundrede. 1
Ligesom de standardiserede asylberetningers rimeligt stabile forholdstal hvad
angik antallet af indlagte patienter klassificeret med melankoli eller mani overfor
antallet af udskrevne med de samme to sygdomsformer sandsynliggjorde at
der i perioden 1873-1899 kunne have været tale om nogenlunde tilsvarende tilstande
anført under de to sygdomsnavne, 2 således pegede en bemærkelsesværdig
afgørelse afsagt af det kongelige Sundhedskollegium allerede i 1860 på at en
»Gemytssygdom« i form af en »Melancholi« i en vis forstand eller til en vis
grad allerede kunnet have været en stemningssygdom. 3
a) Pågældende afgørelse afsagt af Sundhedskollegiets i 1860 drejede sig atter
engang om ildspåsættelse og spørgsmålet om brandstifterens mulige utilregnelighed
idet en amtmand i første omgang havde begæret en betænkning fra kollegiet
angående husmanden J. H. der 11. maj 1859 havde sat ild til sit eget hus
der sammen med nabohuset nedbrændte til grunden. Arrestantens egen forklaring
var gået på at han den pågældende dags morgen ved firetiden »blev hjemsøgt
af en saa stor Uro, at han ikke kunde blive i Stuen, men gik ud i en ved Huset
værende Tilbygning, i hvilken noget Brændsel opbevaredes«. 4 Dreven af en
pludselig tilskyndelse til at sætte ild på huset, og efter flere forgæves forsøg
med sine medbragte svovlstikker, »tog han 5-6 Stykker paa een Gang og afstrøg
dem paa Væggen og, efterat han havde seet Ild i dem, stak han dem op i Fodertaget,
hvilket han gjentog nogle Gange med et lignende Antal Svovlstikker,
hvorpaa han atter begav sig ind i Stuen og lagde sig tilsengs, uden at have lagt
Marke til, om Taget var blevet antændt«. Dette opdagede imidlertid hans kone
1 H. SELMER: “Om Manien. (Efter Jacobi: Die Hauptformen der Seelenstörungen in ihren Beziehungen
zur Heilkunde. Erster Band. Leipsig 1844)”, Ugeskrift for Læger, 2. Rk. Bd. 2. (1845): 49-76,
81-91; p. 51. N. C. DALHOFF: Vore sindssyge (1879), p. 11.
2 Se KAP. 5, FIG. 6.29.
3 Sag 138 [J. H.—1860] [Om en af overlægen ved et sindssygehospital udarbejdet erklæring angående
en for ildspåsættelse tiltalt og ifølge Sundhedskollegiets indstilling i hospitalet indlagt husmand
J. H.’s mentale Tilstand], pp. 30-39, in: Det kongelige Sundhedskollegiums Aarsberetning for Aaret
1860; Supplementsbind til “Bibilothek for Læger” (1861), p. 36, p. 38.
4 Sag 374 [J. H.—1859] [Angående en for ildspåsættelse tiltalt husmand J. H.’s tilregnelighed],
pp. 89-93, in: Det kongelige Sundhedskollegiums Aarsberetning for Aaret 1859; Supplementsbind til
“Bibilothek for Læger” (1860). Denne sag er forløber for ovenstående Sag 138 [J. H.—1860], omhandlende
samme person og i og for sig henvisende til samme begyndelsespunkt i en ugerning.
760